HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

J O H A N J Ø R G E N S E N rette«, som fjerde og sidste punkt foreskriver, at der »efter hånden« skulle gøres forslag om midler og veje til »nagivationers och com- merciers fortsettelse her udi riget saa och skibes bygning och underholding med mindste bekostning vores orlogsflode udi nøds­ tid til formerelse« o.s.v.121 Denne erhvervsbetonede side af kolle­ giets embedsområde er med rette af Knud Fabricius blevet frem­ hævet og sammenlignet med Colberts ledelse af Frankrigs maritime og merkantile anliggender få år senere.122 Fra første færd var admiralitetet i nær kontakt med den københavnske storhandel. Flenrik Müller og Poul Klingenberg blev admiralitetsråder alle­ rede ved oprettelsen, siden fulgte Jens Lassen og Hans Nansen (d.y.), og fra Chr. Bruuns indholdsrige gamle bog om Cort Adeler ved vi, hvorledes denne forstod at gøre sig gældende også som handelsmand.123 Når et helt kapitel af bogen er helliget dette emne, er det dog ikke for det godes skyld. ». . har Curt Adelaer været en interesseret Kjøbmand og Negotiant, for hvem Penge og Gods har havt meget at sige, eller staar han her med et blankt Skjold?« spørger Bruun ildevarslende i sin indledning. Spørgsmålet, som på interessant måde belyser en fremtrædende historikers syns­ måde i 18 7 1, har foranlediget den grundige forsker til at gøre rede for Adelers deltagelse i vigtige handelsforetagender. Med hen­ visning hertil skal vi her blot i korthed minde om, at Adeler sam­ men med den tidligere nævnte Jonas Trellund og den engelske konges faktor i Holland, baronet William Davidson (der havde kontakt med rigsskatmester Hannibal Sehested) var generaldirektør for Saltkompagniet, hvis virksomhed ikke mindst havde direk­ tionens gavn for øje. Hvad skrev ikke den falsterske præst Hans Sadolin i sin dagbog under 30. august 1665, »kom den onde Tidende om det Saltkiøb och store Schatt deraff, saa de 3, Admiral Adler, Peder [!] Trel­ lund, en Engellsmand, som haffde forpagtet det och loffuede at

10