HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

K Ø B E N H A V N S B E F Æ S T N I N G 1 8 8 6 - 1 9 6 2

Søfronten Dette frontafsnits historie adskiller sig på mange måder helt fra landfronternes. Den bitre kamp i provisorietiden om Københavns befæstning havde hovedsageligt sigte mod landbefæstningen. Om søbefæstningens berettigelse var der ikke megen snak. De politiske partier, der ønskede al befæstning fjernet - også søbefæstningen - spillede kun en mindre rolle i de kampfyldte år. Da forliget i 1894 satte yderligere bom for udbygningen af landbefæstningen, og de nu engang opførte værker blev sat på sultekur, blev søbefæstningen også ramt, men forsvarslovene af 1909, der dømte landbefæstnin­ gen til nedlæggelse i 1922, bevilgede et betydeligt beløb ( 1 1 - 1 2 millioner Frederik VIIl-kroner -f- 5 millioner til diverse kystbe­ fæstningsanlæg, der også kom til at indgå i Københavns forsvar) til såvel nyanlæg som modernisering af bestående værker. Og medens landbefæstningen totalt nedlagdes i 1920, blev søbefæst­ ningens berettigelse gennem de i 1922, 1932 og 1937 vedtagne for­ svarslove atter og atter fastslået, omend udviklingen løb fra anlæg­ gene, og bevillingerne hver gang reduceredes, således at befæst­ ningens værdi til sidst var temmelig udhulet. Det søbefæstningssystem, der kom til at indgå i den gennem provisorierne anlagte landbefæstning, havde allerede ved dennes påbegyndelse en vis form. I 1858-68 var der blevet bevilget en del penge til Københavns beskyttelse mod fjendtlige flådeangreb, så da »de gamle volde«, som omtalt indledningsvis i denne frem­ stilling, i 1867 udgik af byens forsvar, lå der følgende søbefæst­ ningsanlæg, som ikke berørtes af voldenes nedlæggelse: På landsiden ved indløbet til havnen Ny Kalkbrænderi Batteri, et primitivt jordværk for fire kanoner. På sin nuværende plads lå det gamle fort Trekroner med stort set samme grundrids som det i 1932 nedlagte stadig urørte værk, om end der senere udførtes