HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

A. N. H V I D T adskillige arbejder på det. Nord for Refshaleøen, hvor værket den dag i dag tydeligt ligger i stort set samme skikkelse, kom Lynetten, og længere mod syd, ude i vandet på opfyldninger ud for Refs- haleø, nordligst Mellem Fort, sydligst Prøvestens Fort, hvorefter linien bøjede ind mod land og sluttede med Strickers Batteri, hvor Kløvermarken går ud til Sundet. Samtlige værker var ret primitive, alt artilleri stod under åben himmel og skød over mere eller mindre svære jordbrystværn. I 1870’erne ofredes der mindre beløb på at forstærke værkernes mod­ standsevne mod skibsartilleri, ligesom de i 1880’erne fik elektriske projektører. Disse forstærkningsarbejder øgedes yderligere under proviso­ rierne, i hvilken periode der opførtes følgende nye værker: På landsiden nord for København: Charlottenlund Batteri (senere Fort), syd for byen: Kastrup Batteri (senere Fort) samt på en sandopfyldning på 7-8 meter vand på Middelgrundens nord­ spids: Middelgrunds Fort. Endvidere opførtes lidt øst for Vestenceintens sydlige fløj Aved­ øre Batteri, med hovedskudretning ud over Køge bugt, ligesom Christiansholmsliniens østre voldlinies højre flanke indrettedes som kystbatteri: Hvidøre Batteri. Dette system af værker blev altså det, der kom til at danne søfronten i Københavns befæstning i årene mellem provisorierne og verdenskrig nr. 1, indtil forsvarslovene af 1909 medførte en kraftig udbygning af denne front. Atter var her tale om en for­ stærkning af bestående værker samt om opførelsen af adskillige ny. Denne relativt blide vind, der rent politisk blæste hen over sø­ befæstningen i modsætning til landbefæstningen, kan vel henføres til, at anlæggene mod søsiden, af letforklarlige grunde, havde de maritime autoriteters fulde bevågenhed, og da det under striden om Københavns befæstning gang på gang skete, at Marinens dis­

120