HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

A. N. H V I D T den søbefæstning, der nåede sin største udstrækning ved i . verdens­ krigs slutning, kan ske i een sammenhæng. Såsnart loven var ved­ taget i september 1909, gik man i gang med de forlængst færdig- projekterede anlægs påbegyndelse, det drejede sig om Tårbæk Fort, Charlottenlund Batteris udbygning, Middelgrunds Forts udbyg­ ning, Saltholm Flak Fort, Barakke Batteri (på nordspidsen af Saltholm), Saltholm Batteri (på Saltholms vestside), Dragør Fort, Kongelunds Batteri, samt forstærkningsarbejder på Trekroner, Mellem Fort og Kastrup Batteri. Endvidere opførelsen af Mosede Batteri i bunden af Køge bugt, et anlæg, som ikke direkte kunne henføres til Københavns søbefæstning, men som, ligesom Tårbæk Fort, skulle hindre den altid frygtede landgang i byens umiddelbare nærhed med påfølgende overrumpling, inden byens forsvar kunne nå at blive nødtørftigt alarmeret. I modsætning til Tårbæk Fort, der som før omtalt også kom til at danne højre fløj i landbefæstningen, lå Mosede Batteri helt isoleret ud for det farlige landgangssted i Køge bugt, men kom for øvrigt ved Tunestillingens anlæg i 19 15 -16 til at danne venstre fløj i denne (se side 130 ). Som det vil fremgå af kortet side 104-05, kom Københavns sø­ befæstning således til at rumme to linier, en indre, groft taget ca. 3 km fra Kongens Nytorv og en ydre, meget groft sagt 7-8 km fra samme bycenter. Det er således klart, at det ikke alene blev værkernes forskellig­ artede opgaver, alt efter deres placering, der gjorde, at deres kon­ struktion og bestykning blev indbyrdes stærkt afvigende, men også den omstændighed, at de var blevet anlagt, modificerede, moderni­ serede og ombestykkede over en periode, der næsten strakte sig over 200 år. Skulle man i konstruktionsmæssig henseende sammen­ fatte hovedtyperne, ville de på selve kysten placerede værker danne een gruppe, hvor der for hvert enkelt værk havde måttet tages

122