HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

A. N. H V I D T specielt hensyn til nærforsvarskravet mod fjendtlige styrker landsat i ryggen på anlægget. For de værkers vedkommende, der opførtes på opfyldninger i søen (Trekroner, Mellem Fort, Prøvesten, Mid­ delgrunds Fort, Flak Fort og Dragør Fort), måtte der træffes sær­ lige forholdsregler mod erobring gennem bådangreb, foretaget på samme måde som man i søkrigsførelsen har benyttet entring af fjendtlige fartøjer. Sammenlignet med landbefæstningens forter og batterier var bestykningen gennemgående meget kraftig. På den ydre linies hovedværker var der således ved i. verdenskrigs afslut­ ning ikke mindre end 86 kanoner og haubitser, medens den indre linie talte i alt 8 1 pjecer (se i øvrigt side 127 ). Bestykningen prægedes på de fleste værker af den store anven­ delse af haubitser. Denne bestykningsmåde løb tiden imidlertid fra mellem de to verdenskrige, hvad der medførte, at haubitserne overalt i søbefæstningen måtte fjernes, henholdsvis erstattes med kanoner. A f særlig historisk interesse er endelig Middelgrunds Forts kon­ struktion. Dets enorme omfang, (fortet omfatter 7 ha og rummer bombesikker beboelse for over 800 mand), både da det i i8go’erne opførtes på en sandopfyldning på havbunden og i dag, virker aldeles overvældende på enhver, der nærmer sig det, endsige går om bord. Det samme gælder Flak Fort, opført 15 år senere med beboelse til 5-600 mand. I almindelighed tror folk, at disse to værker blot er et par øer i det danske arkipelag, lidet anende, at her er tale om et par af dansk vandbygningsingeniørkunsts største triumfer. Søbefæstningen besattes af Kystartilleriregimentets 1. og 2. bataljon, medens dets 3. bataljon dannede besætning på de efter 1909-lovene opførte værker ved Smålandshavet og indløbet til Isefjorden samt på Mosede Batteri. 1. verdenskrigs udbrud i 19 14 var signalet til en voldsom aktivitet på søbefæstningen. En del af

124