HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

K Ø B E N H A V N S B E F Æ S T N I N G 1 8 8 6 - 1 9 6 2 værkerne var ikke færdige og måtte indrettes til et improviseret nærforsvar, mens færdiggørelsen fortsatte i forceret tempo. Om­ fattende indkaldelser bragte, som for landbefæstningens vedkom­ mende, værkernes besætning på fuld krigsstyrke, og beredskabet var, med værkernes karakter af grænsefæstninger, meget højt dag og nat - især nat. Forskellige armeringsarbejder bragtes til ud­ førelse, blandt de mere betydelige må nævnes to batterier, »Skov­ batterierne«, der anlagdes i det sydvestlige hjørne af Kongelunden på Amager til støtte for forsvaret mod fjendtlige flådekræfters ind­ trængen i Køge bugts nordlige del. Værkerne i Københavns søfront indgik i de officielle forsvars­ planer helt op til det tyske overfald på Danmark i 1940, men blev ikke gjort kampklare. Sydfronten Da Københavns gamle volde i 1867 endte deres tilværelse som fæstningsanlæg, blev der gjort en undtagelse med Christianshavns- området, idet Amagersidens volde bestod som de var og forblev Forsvarets ejendom. Efter at den nye fæstnings fronter mod vest og nord var af­ leveret til Forsvaret, videreførte Christianshavns Vold sin tilværelse som Københavns sydfront og lukkede således ringen om byen, sammen med de ovenfor omtalte søbefæstningsanlægs indre linie. I de oprindelige befæstningsplaner indgik opførelsen af et par forter på Amager i linien Tommerup-Maglebylille, men også her havde de politisk-økonomiske forhold spændt ben for planen. I årene før 1. verdenskrig var der planer og kraftige ønsker om en enceinte af samme slags som Vestvolden tværs over øen, men også de forblev på papiret. Først da 1909-loven udbyggede søbe­ fæstningen med Dragør Fort og Kongelunds Batteri, kunne der

125