HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

A. N. H V I D T etableres en egentlig sydfront i passende afstand fra byen til af­ løsning for Christianshavns Vold. Disse værkers placering ved Amagers sydkyst udgjorde jo en fortrække, hvis hovedopgave nok ville være bekæmpelse af fjendtlige flådestyrker i Køge bugt, Drogden og Flinterenden, men som tillige med et påtænkt, men aldrig udført batteri i Rågård, umiddelbart kunne virke som spær­ relinie for en landgangsstyrke på øens sydkyst. Da verdenskrig I udbrød, var disse værker dog ikke færdige, hvorfor der straks anlagdes en feltbefæstet linie tværs over Amager, omtrent hvor de ønskede forter skulle have ligget. Men så snart Kongelunds Batteri havde hejst kommando (januar 19 16 ), flyt­ tedes sydfronten frem til kysten i en linie mellem Dragør og Konge­ lunden. Med denne feltbefæstningslinies anlæggelse nåede Kø­ benhavns fæstningsring, 30 år efter at det første spadestik var taget, sin endelige fuldførelse, i hvert fald sin definitive afslutning, midt under 1. verdenskrig og under forhold, hvor man ikke kunne udelukke muligheden af et uvarslet angreb, der igen krævede et betydeligt beredskab. I så henseende var jo alene den relativt store sikringsstyrke, der holdtes under fanerne, især i og omkring Køben­ havn i årene 19 14 -19 , et bevis for, med hvilken alvor man be­ tragtede situationen. Fæstningens bestykning En blot summarisk oversigt over det artilleri, der udgjorde bestyk­ ningen på de københavnske værker i tiden 1894-1962, vil kræve en helt uoverskuelig plads, da en sådan gennemgang måtte være ledsaget af udførlige forklaringer. Men så meget kan dog oplyses, at der, som nævnt før i det fore­ gående afsnit, stort set på alle fronter indgik tre former for be­ stykning, nemlig kanoner af kalibre fra 75 mm til 35.5 cm, hau- 126