HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

K Ø B E N H A V N S B E F Æ S T N I N G 1 8 8 6 - 1 9 6 2

velse har været flittigt i brug dels til feltartilleri, dels til infanteri og luftværnsartilleri, er bygget som en kopi af Kastellet i Køben­ havn, i hvert fald for belægningspaviljonernes vedkommende, der helt ser ud som Kastellets »stokke«. Yderligere opførtes en mindre baraklejr i 19 16 bag volden, hvor Vestbanen skærer denne - »Glostruplejren«. Som ovenfor nævnt var forholdene på nordfronten langt nem­ mere, men man indrettede dog i 1 9 1 1 Jægersborg kaserne til sam­ let belægning for 2. Artilleribataljons rekrutter, i hvert fald under rekrutskolens 1. og 2. klasse, inden de fordeltes til forterne. Til det formål opførtes otte barakker på kasernens østlige område. Det voldsomme pres på belægningskapaciteten under sikringsstyrke­ perioden 19 14 -19 tillod dog ikke nogen skematisk indkvarterings­ modus, og ikke alene blev regimentets københavnske kaserner i Strandgade og i Frederiksholms Kanal intensivt udnyttet, men mange rekrutter sendtes den første dag direkte til de forter, de skulle danne besætning i. På Jægersborg kaserne havde Den kgl. Livgarde i årene 1923-43 fast uddannelse af sine rekrutter. Efter 2. verdenskrig har Forsvarets Lægekorps og Militærpolitiet be­ nyttet Jægersborg kaserne, hvis barakker og øvrige uhistoriske bygninger blev nedrevet i 1962-63 for at give plads til et nyt kaserneetablissement til Forsvarets Lægekorps. Søfrontens værker kunne overalt rumme egen besætning, mens sydfrontens besætning på Amager blev underbragt i nogle mindre baraklejre bag stil­ lingen. Tunestillingen ( ig i6 - i8 ) »Tunestillingen« er et begreb, der intet krav har på omtale eller behandling som led i Københavns befæstnings historie, men da stillingens idé og anlæg baseredes på ønsket om at kunne imødegå

129

Historiske M eddelelser 9