HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

A. N. H V I D T

et angreb mod København af fjendtlige styrker, der kunne i årene 19 16 -18 i den forbindelse næsten kun være tale om tyske, landsat i Syd-, Sydøst- eller Vestsjælland, og imødegå det, inden sådanne styrker kom inden for bombardementsafstand, skal dens historie og egenart lige skitseres. Mens Nordøstsjællands (Nordsjællands) øst- og nordkyst ansås for tilstrækkeligt sikret mod landgang, dels gennem Tårbæk og Middelgrunds Fort, dels gennem let transportable styrker af Hærens 1. og 2. division i og omkring København, og dels gennem Mari­ nens 1. eskadre i Sundet og de i Helsingør stationerede u-både, måtte man påregne, at 3. division, der havde rummet om Ringsted til operativ basis, ville være for svag til at imødegå en over­ rumplende landgang andetsteds på Sjællands kyst. Her fandtes kun befæstningsanlæg ved Storstrømmen (Masnedø Fort, 1916-40 sup­ pleret med to mindre batterier på Møn) og ved indløbet til Ise- fjord (Lynæs Fort og Spodsbjerg Batteri). Men der kunne gås i land mange steder, og kunne 3. division kastes, ville en march mod København ikke kunne imødegås før ved Vestenceinten. Lukkede man nu halsen mellem Roskilde og Køge bugt, ville man kunne hindre en indtrængen i Nordøstsjælland og dermed skabe en fremskudt linie for Københavns fæstning, hvad især vest­ frontens mangel på dybde gjorde meget ønskeligt. Da allerede de første måneder af verdenskrigen i 19 14 -15 på overraskende måde havde vist den lette feltbefæstnings forbløffende defensive kraft i kombinationen skyttegrave-pigtråd-maskingeværer, besluttede rege­ ringen i 19 15 at anlægge en sådan feltbefæstning fra Roskilde fjord ved Himmelev, øst om Roskilde, vest om Tune til Køge bugt med Mosede Batteri som venstre fløj. Stillingen blev meget hurtigt etableret, de fornødne materialer, deriblandt et udbygget telefonnet og mangfoldige maskingeværer, tilvejebragt, og en kæde af betonbunkers støbt som flankeringskonstruktioner for maskin­ 130