HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

K Ø B E N H A V N S B E F Æ S T N I N G 1 8 8 6 - 1 9 6 2 geværerne. Dertil anlagdes nogle store baraklejre for stillingens be­ sætning i rummet bag linien, og tømmer, pigtråd, telefonmateriel, lysmateriel og maskingeværer anskaffedes yderligere til brug for en hurtig etablering af en stilling langs Roskilde fjords østbred, for det tilfælde, at fjenden, efter at have set Tunehalsen spærret, ville trænge ud i Hornsherred og derfra søge at gå over Roskilde fjord. Materiellet opmagasineredes i store depoter langs fjorden. Stillingens anlæg, der helt skyldtes regeringen Zahles initiativ og som ikke var indgået i nogen armeringsplan for Københavns forsvar, må, betragtet både med datidens og nutidens øjne, beteg­ nes som en overordentlig styrkelse af (Nord-) Sjællands og Køben­ havns forsvar. Da en landgang på Sjælland primært måtte have en indtagelse af København til mål, måtte stillingens præventive værdi som »fredsbevarende« faktor også være tydelig for enhver. Det var den i øvrigt for regeringen, som hermed tilkendegav, at den afgørende havde brudt med sin hidtidige opfattelse af danske militære foranstaltningers værdi. Dens modstandere var heller ikke sene til at udnytte denne konstatering, der i årene efter krigen voldte regeringens folk, også efter regeringsskiftet i 1920, mange kvaler. Tunestillingen betød, at »Fæstningen København« faktisk ud­ videdes til »Fæstningen Nordsjælland«. Den kom til at indtage en mærkelig stilling i dansk befæstningshistorie, idet den ikke alene repræsenterede et forsvarspolitisk principbrud, men også fordi den blev betragtet med den yderste skepsis i visse kredse af Hærens faste folk, måske og rimeligvis nærmest fordi den var et barn af en regering, hvis militærpolitiske anskuelser havde stået i skarp modsætning til den i Hæren herskende opfattelse. Men dens strate­ giske værdi var ubestridelig - dens taktiske noget reduceret på grund af dens flanke mod Køge bugt, der hen på krigen helt be- herskedes af tyske søstridskræfter.

9 *