HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

A. N. H V I D T

Fæstningen halveres — og smuldrer bort Summerer man afslutningsvis den her skildrede københavnske fæst­ ningshistorie op, vil man bemærke, at dens tilværelse har været mere end broget, og blev landet end skånet for at se fæstningen i kamp eller blot belejret, med alt hvad det havde indebåret af tab og lidelser, så har til gengæld striden inden for denne fæstning været ført med en voldsomhed, som vor tid kun med besvær kan forestille sig. Dens tilblivelse var præget af den dybe kløft, der skilte folket i opfattelsen af dens berettigelse. Medens Landstinget bevilgede pengene, nægtede Folketinget dem, og samtidig strøm­ mede de frivillige bidrag ind, medens ministeriet Estrup provi­ sorisk brugte statskassens midler. Således gik perioden 1886-94. Da man det år sluttede forlig, var det om en ikke færdig fæstning. Den anerkendtes af sine modstandere, nu da den lå der, men der måtte ikke bygges videre på den —den måtte ikke fuldføres. I 1909 vedtog så Rigsdagens flertal at nedlægge landbefæstnin­ gen, men udskød samtidig dødsdommens eksekvering i 13 år og fastsatte 1922 som årstallet, hvor desarmeringen skulle finde sted. Disse 13 år skulle bruges til en styrkelse af felthærens enheder gen­ nem en øgning af infanteriets og feltartilleriets årlige udskrivninger. Man ville have 12 disponible årgange, inden man sagde farvel til den kraft, fæstningen trods alt repræsenterede. Ved samme lov udbyggede man i øvrigt fæstningens sø- og sydfront meget kraftigt. Men i 19 14 opstod den situation, der med eet slag standsede al fæstningsdiskussion, og til trods for, at anlæggenes dødsdom lå underskrevet, sattes der de allersidste år af deres levetid alle sejl til for at klargøre, udbygge, modernisere og effektivisere hver eneste detalje i denne fæstning. Aldrig i Københavns historie har uden egentlig diskussion så mange kubikmeter jord været flyttet, så mange millioner tønder cement været udstøbt, så mange kanoner 132