HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

A. N. H V I D T dannet et sparsomt værn mod et bombardement af København. En effektivisering i så henseende havde nu mest været et spørgsmål om modernisering af visse dele af dens artilleri med tilhørende ammunition. Men dens velbyggede og velplacerede værker ville ingenlunde have været nogen nem nød at knække for en angriber, der ville prøve at trænge gennem deres ild for at bemægtige sig byen. Forsvaret af en målbevidst og offervillig besætning med en befolkning i ryggen, hvis moral havde været lige så høj, som den var hos københavnerne i 1659, da man så ned i afgrunden, har den fæstningsring, der i årene 1894-1920 omgav hovedstaden, utvivlsomt under visse forhold kunnet spille en afgørende rolle i byens og landets historie. Men i dette kapitel deler fæstningen skæbne med alle andre militære forberedelser: den ene part kan altid nævne en masse tilfælde, hvor disse forberedelsers værdi ikke vil være på højde med de krav, der vil blive stillet, medens en anden part med samme føje vil kunne nævne en række situationer, hvor selv mindre gen­ nemførte forberedelser vil kunne vise deres fulde berettigelse, måske alene ved deres tilstedeværelse, uden egentlig at komme i anven­ delse. Københavns befæstning havde forlods et kort på hånden: den lå på en 0, der for en angrebet nation altid giver bedre for­ svarschancer end et fastland, ikke mindst, når talen er om at se fjendtligt tungt belejringsartilleri bragt til øen. At regeringen under 1. verdenskrig og Forsvarets myndigheder var enige om at udnytte dette moment til fordel for Københavns befæstning, viser anlægget af Tune-stillingen mellem Køge bugt og Roskilde fjord og for­ beredelsen af Roskilde fjord-stillingen. Der var her tale om et stykke befæstningsarbejde, der for alvor skulle give en angriber af København vanskeligheder i starten og udmarve hans kraft - til fordel for byens befæstning og dens forsvarere.

I34

Made with