HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

S V E N R Ø G I N D strækninger, viser store forbedringer. Nu var 5 minutters drift blevet det almindeligste, men på Farimagsgadelinien og Strøg­ ruten og Nørrebrolinien kørtes der hyppigere, og kun enkelte linier havde intervaller på 6, 7, 8 eller 10 minutter. Eftersom den an­ givne driftshyppighed gjaldt hele dagen og ikke blot i de i vore dage som »myldretid« betegnede morgen- og eftermiddagstimer, oversteg driftshyppigheden for nettet som helhed langt den, som sporvognene nu præsterer. Størstedelen af dagen (udenfor myld­ retiderne) køres der efter de gældende køreplaner med 8-9 minut­ ters intervaller, og i aftentimerne er der endda 10-12 minutter mellem vognene. Hvor behageligt det end var for datidens sporvejspublikum, at vognene på de fleste linier fremførtes med så korte mellemrum som angivet, er driftshyppigheden dog ikke eneafgørende for et sporvejssystems transportevne. Det kommer også an på, hvad der fremføres, og hvor hurtigt befordringen sker. På de fleste af linierne kørte der små eenspændervogne af den fra Nørregadelinien kendte type, og de kunne højst rumme 23-24 passagerer. Det forslog ikke meget i døgnets travle trafiktimer. Kun på stamlinien gennem byen, på Christianshavns-Sundbylinien, Nørrebrolinien og Bleg­ damsvejlinien anvendtes der toetagesvogne forspændt med to heste, og disse vognes kapacitet stod på ingen måde tilbage for de første elektriske motorvognes (de kunne snarest tage nogle flere). I Kors­ gadeliniens første leveår anvendtes der også her toetagesvogne, der var mærket med et stort N - til adskillelse fra vognene til T ri­ anglen, der havde et stort 0 påmalet. Falkoneralléens Sporvejs­ selskab anskaffede med henblik på sommersøndages særlig store trafikbehov nogle få toetagesvogne, men ellers måtte de små een­ spændervogne også her bestride den daglige trafik. Det kan nævnes som et kuriosum, at toetagesvognene, efter hvad der oplyses i sel­ skabets årsberetninger, kostede ca. 4.000 kr. pr. stk., bygget på 146