HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

S V E N R Ø G I N D hestesporvognslinierne var det alt, hvad der præsteredes, medens de første elektriske linier (Nørrebro og Frederiksberg) havde en del tidlige morgenture. Som transportmiddel til og fra arbejdspladserne havde spor­ vejsdriften da i det hele kun begrænset betydning, og tiden kendte derfor heller ikke de topbelastninger, der nu forekommer i morgen- og eftermiddagstimerne, og som stiller så store krav til sporvejene. Der var vel svingninger i trafiktætheden i dagens løb, men de var dog ikke større, end at man på alle linier kunne arbejde med »stive køreplaner«, således at vognene afgik med samme mellemrum dagen igennem eller i hvert fald størstedelen af dagen. Dog må sporvognenes nyttevirkning på ingen måde undervurderes. De be­ tød en stor lettelse for ældre og svagelige og for folk med tunge byrder, og for en beskeden betaling kunne man takket være spor­ vognene tilbagelægge længere strækninger. Der var ganske vist hestedrosker til rådighed, men for den almindelige mand var det altfor dyrt at lade sig befordre »individuelt«, og selv i de bedre­ stillede kredse gjorde man som regel kun brug af droskerne ved selskabelige lejligheder o.lign. De kom unægteligt hurtigere frem end sporvognene, men køretiderne for disse var nu ingenlunde så afskrækkende lange, som man kunne have ventet, at de ville være. De fremskridt i så henseende, som man opnåede ved at gå over til elektrisk drift, var heller ikke imponerende store. Fra Frederiks­ berg Runddel ad stamlinien til Trianglen regnedes der i iSgo ’eme med en køretid på 50 minutter, medens de elektriske sporvogne i hvert fald i de første år brugte ca. 35 minutter til den samme strækning. Fra Trianglen til Rådhuspladsen ad Farimagsgaderne havde hestesporvognene en køretid på 19-20 minutter. De første elektriske sporvogne, der udgik fra Husarkasernen, kørte turen på 17^2 minut, hvoraf 14J/2 faldt på den angivne del af ruten. Det er ejendommeligt nok, at de opnåede tidsbesparelser ikke var

! 5 2