HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

F Y R R E Å R M E D H E S T E større, eftersom hestesporvognene måtte standse, hvorsomhelst passagerer ønskede at stige på eller af og yderligere på visse linier havde noget, der betegnedes som »stationære ophold«. Således skulle det københavnske sporvejsselskabs vogne altid standse ved Tivoli, der i det hele synes at have været et vigtigere trafikcentrum end Rådhuspladsen (dengang Halmtorvet), Højbro, på Kongens Nytorv og ved Grønningen og Amagerport. Der synes at have været tale om i hvert fald i minuts ventetid. Det frederiksbergske selskabs omnibusser skulle endda begge veje holde 2 minutter ved Tivoli. De mange tilfældige standsninger sinkede kørslen og sled på hestene, og allerede i i87o’erne fremsattes der på det først­ nævnte selskabs generalforsamlinger fra aktionærside forslag om, at man skulle gå over til et system med enten en række stationer i den indre by, ved hvilke folk kunne samles, eller med påstigning og afstigning alene ved visse gadekrydsninger eller offentlige byg­ ninger, men bestyrelsen var betænkelig ved at gå med hertil, fordi man nu havde vænnet folk til at stige på eller af efter forgodtbefin­ dende. Det er baggrunden for den ofte citerede vittighed fra salig »Punch« om den rare gamle dame, der siger til konduktøren: »Lille konduktør, De husker nok, at det var til Store Kongensgade 55, tredie sal, at jeg skulle«. Man undså sig heller ikke ved at lade vognene vente, indtil langsomt gående familiemedlemmer var nået frem, og det hjalp næppe meget, at direktøren for Forstædernes Sporvejsselskab lod anbringe på Blegdamsvejliniens vogne et stort skilt med de manende ord, der snart kom i folkemunde: »Hurtig ind- og udstigning fremmer konduktørens tjeneste«. Hvor fremtrædende eller mindre fremtrædende nyttehensynet end var som motiv til at benytte sporvogne som befordringsmiddel, vejede bekvemmelighedshensynet dog efter alt at dømme nok så stærkt. På anden måde kan det næppe forklares, at f.eks. den lille Nørregadelinie kunne få noget at bestille, eftersom man, hvis der *53

Made with