HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

S V E N R Ø G I N D lige var afgået en vogn fra Sølvtorvet eller GI. Torv, kunne nå næsten til vejs ende til fods, inden man indhentedes af den næste vogn. Det samme var tilfældet på store dele af de strækninger, der havde en ret ringe driftshyppighed (f.eks. på Valbylinien, der i de første år kun trafikeredes hvert 20. minut). På søn- og helligdage­ ne og i aftentimerne på hverdage spillede dernæst et tredie hen­ syn en betydelig rolle. Da betragtedes det som en del af fritidens glæder at foretage en sporvognstur. På sommersøndage var der i Frederiksberg Allé et myldrende liv af københavnere, der søgte ud til Frederiksberg Have eller Søndermarken og måske navnlig til forlystelsesstederne omkring Frederiksberg Runddel. I byens anden ende var Strandvejen på samme måde et yndet mål for søn­ dagsudflugterne. For den store befolkning (og navnlig for bør­ nene) var det lidt af en oplevelse at køre med sporvogn. For det første kom man frem på behagelig måde, og for det andet havde man lejlighed til at betragte omverdenen i ro og mag — navn­ lig når det kunne ske fra pladserne »ovenpå« på de toetages­ vogne, der gik i fast rute netop på Frederiksberglinien og Strand­ vejslinien. Så glade var folk for at køre ad den dengang meget landligt udseende Strandvej (bebyggelsen ved Nygårdsvej og K il­ devældsgade på den inderste strækning eksisterede endnu ikke, og i Hellerup lå folk på landet om sommeren), at der fremkom ønsker om, at sporvejslinien forlængedes fra Slukefter til Klampen- borg og om muligt endnu videre. I det daglige udøvede det utvivlsomt også en ikke ringe tiltræk­ ning, at mange af passagererne følte sig som faste kunder, der var på hat og talefod med deres konduktører og kuske, som de gang på gang havde lejlighed til at hilse på, fordi samme mandskab ofte betjente den vogn, man var vant til at benytte på et bestemt klokke­ slet. Forholdet mellem passagerer og funktionærer havde da et mere kordialt præg, end man kender det i vore dage, hvor hun- J54