HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964
S V E N R Ø G I N D Selv om der havde været mange umodne projekter fremme, og kommunalbestyrelsen ofte havde været tvivlrådig, lykkedes det dog i forståelse med ministeriet at forsyne alle bydele og alle vigtigere trafikårer med sporvogne, og i det hele at skabe et tilfredsstillende linienet. Det må formentlig også betragtes som et vidnesbyrd om, at man havde haft en heldig hånd, at hestedriftens sporvejsstræk- ninger alle består den dag i dag med undtagelse af linierne fra Korsgade gennem Thorupsgade og Ewaldsgade til Åboulevarden og den del af Blegdamsvejlinien, der gik igennem Niels Ebbesens- vej og Vodroffsvej. Det var i virkeligheden ganske smukt, at sporvejsselskaberne alle mangler til trods var i stand til ved hjælp af heste at transpor tere nærved 24 mill. passagerer i 1895, da planerne om at forene selskaberne og mekanisere driften begyndte at tage fastere former. Der krævedes på det nævnte tidspunkt et kørselsopbud af ca. 5 mill. vognkm over en samlet strækningslængde af 50 km, hvilket gav 13.600 km pr. dag eller over ti gange så meget som i spor vejsdriftens første år omkring midten af i86o’erne. Dengang var passagerantallet også kun en tiendedel af det, som mønstredes i 1895. Ved overgangen til det nye århundrede var passagertallet vokset til ca. 40 mill. Det kan diskuteres, om den stigende efter spørgsel fremkaldte en større kørselsmængde, eller det omvendt var den stigende driftshyppighed, der i kraft af sætningen: »Tra fik skaber trafik« trak passagertallet op. En anden sag er det, at tallet rimeligvis ville have været langt større, hvis der havde stået rummeligere, hurtigere og billigere befordringsmidler til befolk ningens rådighed. Derfor bør vi alligevel bevare hestesporvognene i venlig erin dring. Det hilstes dog med et befrielsens suk, da de i 1860’erne afløste de trange og ubekvemme omnibusser, der under prangende navne (»Solen«, »Napoleon«, »Løven«, »Viktoria« o.s.v.) skrump
1 5 8
Made with FlippingBook