HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

P A T R I C I A T O G E N E V Æ L D E

blev et pantebrev på gods på Amager, lidt gods på Fyn og, sam­ men med Carl Rosenmejer, gods i Norge for 34.036 rd.137 Peder Pedersen kom ikke med i ledelsen af det nye saltkompagni, der, som vi har set, domineredes af familien Pelt i Amsterdam, hvorimod hans betydelige andel i den nyorganiserede Islandshan­ del tilstrækkeligt viser, at hans plads stadig var blandt stadens førende forretningsfolk. I 1636 havde han ægtet Margrete Klaus- datter, og de fem døtre i ægteskabet blev helt vel forsørget. I 1655 blev Else gift med professor Rasmus Brochmand, altså samme år som Peder Pedersen blev borgmester. 1661 ægtede Mette Niels Randulf, der netop samme år blev sognepræst og siden provst i Køge, og hvis fader Enevold Nielsen, der gik for at være en søn af Christian IV , havde været Frederik IIF s informator og ledsager på udenlandsrejsen. Mettes ægteskab har næppe været faderen til ugunst. Enevold Randulf synes at have haft begge kongers be­ vågenhed. Sønnen blev 1665 biskop i Bergen, en værdighed der vistnok egentlig var tiltænkt faderen.138 Da også Rasmus (Hansen) Brochmand lader til at have hørt til de politisk set pålidelige ele­ menter —ellers var han næppe blevet professor i teologi ved univer­ sitetet i november 1660 - har Peder Pedersen således haft det held, at døtrenes giftermål har været til støtte for hans egen position. Støtten var dog gensidig. Thi det har sikkert ikke været provst Randulf uvedkommende, når Peder Pedersen 19. maj 1664 til Kancelliet indgav en »Memorial«, hvori han tjenstvilligen begære­ de, at oversekretær Erik Krag ville lade sig være kgl. majestæts by­ foged i Køge Knud Iversen rekommanderet, så at han kunne få majestætens nådigste konfirmation på sin bestilling og i alle måder nyde, hvad hans formænd før ham havde haft og nydt. Peder Pedersen bad ikke forgæves, blot to dage derefter, d. 2 1. maj, forelå den kongelige konfirmation.139 Også de tre sidste døtre gjorde gode partier. Anna blev, uvist

*5