HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

S T E E N B J A R N H O F O G O L E A L K Æ R S I G monteret med afreageret hørlærred, der igen var overklæbet med syrefrit tegnepapir. Efter den afsluttende vacuumtryk-behandling, der udrettede kortets sidste revnedannelser og opskalninger (s. 1 73) , blev kortet opklæbet på denne blændramme. For at sikre bedst mulig binding mellem kortet og dets nye un­ derlag blev overfladen strøget med termostatstrygejern ved lav temperatur, idet der mellem kortet og strygejernet blev lagt et lag af klar polyesterfilm (Melinex), der derefter fjernedes, og kortet blev fastspændt og tørrede i en uge, hvorefter kanterne forstærke­ des med papirstrimler. Under opklæbningen og den gentagne fugtning af kortet var fernissen i lettere grad anløbet. Selve fernissens tilstand var fra be­ gyndelsen dårlig, medtaget af slid og skrab, forårsaget af utallige oprulninger af kortet i tidens løb, dertil stærkt gulnet og nedbrudt. De forudgående forsøg havde vist, at en opdampning eller Petten- koferering ville regenerere fernissen, men det var på den anden side tvivlsomt, om en sådan løsning på langt sigt ville være tilfredsstil­ lende. Erfaringsvis nedbrydes regenereret fernis forholdsvis hurtigt. Dertil kom, at den stærke misfarvning i generende grad slørede kortets detaljer, hvilket i forbindelse med de utallige skrab og slid­ mærker gjorde helhedsvirkningen meget urolig. Fernislaget var desuden af varierende tykkelse, og der var ansamlinger i fordyb­ ninger og langs med gamle folder i papiret. Man kunne også tvivle på at den gamle fernis, bevaringstilstanden taget i betragt­ ning, ville kunne tjene som tilstrækkelig fremtidig beskyttelse af kortet. Det viste sig, at fernissen - sandsynligvis en zaponlak, op­ løst i sprit - relativt let lod sig opløse og at en rensning ville kunne foretages uden at papirets overflade beskadigedes. En tilbunds­ gående renseprøve blev foretaget (s. 1 75), og resultatet heraf var så lovende, at det blev besluttet at forsøge en fuldstændig fjernelse af den gamle fernis. 178

Made with