HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

P O U L S T R Ø M S T A D hard af Næstved kaldet handskemager.2 Om han har fået dette tilnavn, fordi han selv har fremstillet handsker, eller fordi han har handlet med dem, vides ikke. Brugen af ordet tyder dog på, at man allerede på dette tidspunkt har haft håndværkere, der hoved­ sagelig fremstillede handsker. I statutterne for Sankt Gertruds gilde i Flensborg fra 1379 nævnes ingen handskemager. Derimod er der både remsnidere, pelsnere, skindere, pungmagere, sadelmagere og taskemagere blandt dets medlemmer.3 At handskemagerne ikke er nævnt skyldes, at de skjuler sig under en af de andre beteg­ nelser. I midten af det 15. århundrede var specialiseringen af de enkelte fag nået så vidt i København, at en mindre gruppe skilte sig ud som et selvstændigt håndværk. Den 3. april 1460 indfandt Lassæ Todde, Peter Kaal og Joon Magnesson sig med samt flere gode mænd på Københavns råd­ hus med en skrivelse, som de lod oplæse for Københavns høveds­ mand Joachim Griis og byens råd. De anmodede om, at det op­ læste måtte blive anerkendt som skrå for remsnidere og pung­ magere i København, og dette blev dem tilstået på betingelse af, at skråen ikke på nogen måde gik imod de øvrige gældende love og bestemmelser.4 Allerede en halv snes år tidligere havde Svendborgs remsnidere fået skrå sammen med byens guldsmede og sværdfegere,5 men den københavnske laugsskrå af 1460 er den første remsnider- og pungmagerskrå, hvori mesterstykkerne for de to fag beskrives. Remsniderne skulle under tilsyn af oldermand og stolsbroder lave et bidsel, et hovedlav (hovedtøj til en hest), en forøl (den forreste rem af hovedlavet), en siethage og et spændebælte, mens pung­ magernes mesterstykke bestod i at skære et par dobbelte handsker opredt med silke og i at lave en god ringpung og en god kvinde­ pung. Fremstillingen af punge var et vigtigt håndværk, idet den 182