HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

P O U L S T R Ø M S T A D lavede handsker. Ser vi på de skråer, der er blevet til senere end 1460, viser det sig,6 at Odense skindernes skrå af 24. februar 1493 som mesterstykke kræver en velberedt skindkjortel, men at der intet nævnes om handsker. Heller ikke i de københavnske skinderes skrå af 2. juni 1495 nævnes handsker.7 Skindermesterstykket be­ stod da i en kvindeskindkjortel og en suben, d.v.s. en lang klædning til en mand, og af skråen fremgår det, at buntmagere og skindere udgør et laug, og at de skal lave samme mesterstykke. A f den skrå, hvorved remsnidere og pungmagere den 7. september 1506 blev optaget i Ystadsmedenes laug,8 ses, at remsnidernes mester­ stykke dér var et bondebidsel og pungmagernes et dobbelt par handsker og en ringpung. De hidtidige kilder nævner altså kun handsker i forbindelse med pungmagere. Den 4. august 15 14 udstedtes laugsartikler for remsnidere, pung­ magere og taskemagere.9 Laugsbrødrene mødte op på rådhuset og beklagede sig over, »att de ey maa nyde theris embede efter deris sch[r]aars indholdelsze med barschehan[s]chen, allunede han- sche och sømsche hansche, diszligeste met barched leyer, allunet leyer och sømsche leyer, szom schinder och buntmager nu bruge, szom theris schraa eller privilegia iche vdvisser . . .«. Og i artikler­ nes § 1 hedder det: »Først at ingen schall bruge remszniær saa pungemager och taschemagers embede, och schall ingen giøre hansche af barchet lær, ey af søms lær eller af allunet lær vden remmesznider, pungemager och taschemager, fordi det er deris embede . . .«. Det er efter dette buntmagerne og skinderne, der griber ind på det område, som pungmagerne anser for at være deres. De ofte meget kategoriske laugsskranker har været vanskelige at overholde og endnu vanskeligere at håndhæve. For skindarbej- demes vedkommende har det været særligt kompliceret, idet de selv fremstillede deres råmateriale, skindene. Buntmagere og skindere, der forarbejdede vildtskind til pelsværk, har rimeligvis også nu og 184