HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

P O U L S T R Ø M S T A D der fremsættes i de ovenfor citerede artikler af 1 5 14 for remsnidere og pungmagere, i deres nye artikler at få indføjet, at de som del af deres mesterstykke skal gøre ». . . eth paar skallid barkid handske vstraffelig . . .«.10 Denne ændring af mesterstykket skete samtidig med, at mesterstykkerne for buntmagere og skindere ændredes. Mens de hidtil havde skullet udføre det samme mesterstykke, fik de efter den nye skrå hvert sit mesterstykke. Der var altså sket en yderligere specialisering af arbejdet. Også i Køge skindernes skrå fra 154 1 fordres,11 at de skal kunne fremstille handsker såvel af semskgarvet (d.v.s. olie- eller trangarvet; sems af tysk same — fedt) som af barkgarvet skind, men for de københavnske skinde­ res vedkommende anføres handsker som del af mesterstykket kun denne ene gang. Denne tilføjelse er en afspejling af forholdene mellem laugene. Skindeme ville gerne have skriftfæstet, at de sye­ de handsker, så de i fremtiden kunne afvise pungmagernes beskyld­ ninger om indgreb i deres næring. Tilføjelsen førte sidenhen til vidtløftige stridigheder om retten til at sy handsker. I begyndelsen af det 16. århundrede eksisterede der altså dels et buntmager- og skinderlaug, dels et remsnider- og pungmager- laug. Det fremgår f.eks. af en fuldmagt fra laugenes oldermænd til borgmestre og råd dateret 17. februar 1525. Her nævnes de to laugs oldermænd hver for sig.12 Efter at buntmagere og skindere i 15 15 havde fået hver sit mesterstykke, skete der ikke større ændringer i dette laug før i i66o’erne. Remsnidernes og pungmagernes laug undergik derimod hele tiden ændringer. I 1549 fik lauget nye artikler,13 som viser, at arbejdsgangen var blevet yderligere specialiseret, så der var frem­ stået et nyt fag, sadelmagerne, som nævnes her for første gang som selvstændigt fag. Ligesom i 15 14 var årsagen til udstedelsen af de nye artikler, at folk uden for lauget gik laugsbrødrene i næ­ ringen. Atter en gang slås det fast, ». . . at ingen skal bruge rem-

186

Made with