HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

P O U L S T R Ø M S T A D ligere bekræftelse af, at buntmagere og remsnidere udgjorde et laug, men imod denne antagelse må anføres, at lauget vel ikke har haft to forskellige segl i brug på samme tid og så oven i købet har anvendt dem begge to på de samme dokumenter. Da 1525-doku- mentets indledning, der opregner besegierne, desuden anfører » Ja ­ cob Remesnyere for remesnyere och pungemare embede« og »Dauidt Budmagere i budmagere och skindere embede«, må enten seglene eller tydningen af dem være forkert. Flere segleksperter er imidlertid uafhængigt (?) af hinanden kommet til samme tydning, nemlig den ovenfor gengivne, så man må gå ud fra, at tydningen er rigtig.21 Undersøger man de anvendte segls symboler, viser det sig, at seglene ikke begge kan være buntmager- og remsnidersegl. I rem- sniderseglet ses en hammer, en saks og en utydelig mindre gen­ stand. Hammeren må være remsnidernes symbol. I seglet fra 1584 er der jo en ambolt, og til en ambolt hører der en hammer. Saksen må være handskemagernes symbol. Den findes i Kolding handske­ mageres og i Odense pelsner- og handskemageres segl.22 Endelig er der den utydelige genstand, som af segleksperter er blevet tydet dels som et spænde, dels som en pung. I sidste tilfælde skulle in­ skriptionens bonmager så være en fejlskrivning for pungmager. Om det andet segl kan anføres, at dets symboler er et egern, hvorover der hænger et flået skind. Disse symboler kan vanskeligt henføres til remsniderne. Derimod kan de henføres til enten bunt­ magere eller skindere. I de to segl fra Horsens buntmager- og hand- skemagerlaug ses f.eks. et egern og en handske.23 Der har været gisnet om, at ordet »snider« i seglet måske kunne læses som »sin­ der«, d.v.s. skinder.24 Herved ville puslespillets brikker passe sam­ men: remsnidere og pungmagere i en gruppe, buntmagere og skin­ dere i en anden. Selv om denne løsning er i overensstemmelse med den faktiske gruppering af fagene, forudsætter den dog en meget

190