HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

O M F A G G R Æ N S E R N E F O R S K I N D A R B E J D E R N E konstrueret tolkning af seglene, idet der da skulle være fejl i begge segl. Da ethvert laug vel kunne lade fremstille et segl med den inskription, det ønskede, mens laugsskråeme derimod skulle be­ segies af øvrigheden, må man tillægge laugsskråeme størst bevis­ kraft. De er de sikreste vidnesbyrd om, at der på denne tid var dels et remsnider- og pungmagerlaug, dels et buntmager- og skinder- laug, hvilket yderligere bevises af de to ovenfor nævnte dokumenter fra henholdsvis 1525 og 1542. Efter midten af det 16. århundrede omfattede remsniderlauget fem fag, idet feldberedere eller semsberedere var kommet til. Disse fem håndværk fik den 24. maj 1623 fælles skrå.25 A f denne skrå ses det, at pungmagere og handskemagere, som her nævnes for første gang, regnes for et fag. Efterhånden glider pungmagerbeteg- nelsen helt ud, og kun betegnelsen handskemager anvendes. I laugets protokol fra årene 1622-35 nævnes remsnidere, sadelmage­ re, feldberedere og handskemagere, mens pungmagere ikke næv­ nes.26 Det hænger vel sammen med, at pungmagererhvervet sygner hen, og pungmagerne efterhånden hovedsagelig laver handsker. A f remsniderlaugets protokol, der spænder over årene 1622-83, fremgår, at pungmagere og handskemagere ikke nævnes efter 1 655.27 Forklaringen herpå finder man i forskellige dokumenter fra 1670. Den 23. marts 1670 indsendte to buntmagere, Boldewin og Schwartz, en ansøgning til kongen med anmodning om, at buntmagerne måtte få deres eget selvstændige laug.28 At der ikke var almindelig enighed i lauget om dette, ses af et brev, som skin­ derne og handskemagerne »som effter dend Gunstige Øffrigheeds gode Anordning, er indsluttet vdj Lauget med Bundtmagerne«, indsendte til borgmestre og råd.29 Handskemagerne synes således en overgang at have stået i laug sammen med buntmagere og skin­ dere. Modstanderne af en deling af lauget gør opmærksom på, at buntmagerne og skinderne har været laugsbrødre sammen i over 191