HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

P O U L S T R Ø M S T A D uden at have lært pelsmageriet, skal man kun gøre handskerne. Hermed var der sat et skel mellem pelsner og handskemager. Her­ efter anføres det i protokollen udtrykkeligt ved hver ny mesters optagelse i lauget, om han er pelsner eller handskemager eller begge dele. For at sikre, at så meget af forarbejdningen som muligt foregik her i landet, udstedtes der forbud mod indførsel af handsker og pelse, og for at kunne konfiskere eventuelt smuglergods bestemtes det, at alle pelse og handsker, der var fremstillet her i landet, skulle Stemples med mesterens eller laugets stempel. Ingen uden laugets medlemmer måtte købe, sælge eller tilberede pelsværk af lamme­ skind. Buntmagerne fik ret til at underfore »ringe Huer« med lam­ meskind, ligesom pelsnere og handskemagere måtte bræmme deres handsker med vildtskind som hidtil og selv berede det skind, de havde brug for til handsker og pelse. Feldberederne eller semsberederne, som i sidste halvdel af det 1 6. århundrede og begyndelsen af det 17. århundrede stod i laug sammen med remsnidere og pungmagere, hører man i lang tid intet til. De nævnes ikke i laugets protokol efter 1635. Det st^r muligvis i forbindelse med, at der i begyndelsen af dette år udsted­ tes privilegier for garverne i København, men meget tyder på, at feldberederne ikke stod i laug i tiden 1635-86. Den 6. marts 1686 fik de deres egne laugsartikler,38 og hermed fastsloges, at semsbered- ning var deres håndværk. I bestemmelserne om deres mesterstykke anføres, at de, når de havde beredt skindene, bl.a. skulle gøre to par handsker af dem. Hermed var bolden givet op til nye stridigheder. Pelsnerne og handskemagerne klagede til stadighed over, at feldberederne gik dem i næringen ved at fremstille handsker. Allerede i 1675 var der blevet afsagt en dom,39 der fastslog, at såvel handskemagere som feldberedere måtte berede skind med alun, men at feldberederne

x9 4