HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

p

P O U L S T R Ø M S T A D

end de løsgives af deres Lære og blive Svende« skulle vise, at de i læreårene »nogenlunde skikkelig« havde lært professionen.44 De skulle altså udføre et svendestykke. Hvad det skulle bestå i, af­ gjorde lauget selv. Ved laugssamlingen den 30. september 1762 oplæstes plakaten,45 og man besluttede, »at Drengene, naar de saadant Prøve-Stykke skal forfærdige skal Handskerne, som de skal giøre, være et Par Allund Fruentimmer-Handsker syed med Silke, og Skindet som hand skal berede skal være et hvidt alluned Skind«. A f og til blussede den gamle strid mellem pelsnere og handske­ magere op igen. I i82o’rne hævdede handskemagerne, hvis me­ sterstykke som nævnt bestod i at forfærdige et par handsker, at de også havde ret til at lave pelse, mens pelsnerne hævdede, at kun de måtte befatte sig med dette arbejde. Sagen blev overgivet til magistraten, som forelagde den for kancelliet, og her resolverede man, at de nuværende medlemmer af lauget måtte lave både pelsner- og handskemagerarbejde, men det pålagdes oldermanden at påse, at ingen i fremtiden fik borgerskab som både pelsner og handskemager uden at have aflagt den fulde mesterprøve. I for­ bindelse med denne sag indsendte oldermanden ansøgning om, at mesterstykket måtte blive forandret, og ved kongeligt reskript af 24. december 1823 bestemtes det, »at Mesterstykket i Handske- magerlauget her i Staden for Fremtiden skal bestaae i at forfær­ dige et Par laskede Handsker med stive Kraver som Cavalleriet nu brager, og Svendestykke i bemeldte Laug i at forfærdige et par Handsker med rand Søm . . ,«.46 I 1825 sYede mester Andreas Sjøberg de krævende kavalleri- handsker og »offererede« dem til lauget, så man havde et mester­ stykke af fremvise for svendene, når de skulle lave mesterstykke.47 Herefter opretholdtes skellet mellem pelsner og handskemager helt til laugstidens slutning. For at blive anerkendt som både pels­

196