HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

J O H A N J Ø R G E N S E N de var synderligt heldige. I 1640 fik nemlig Peter v. Essen af Hamborg dom over ham for 2.000 rd. og udlæg i en gård i Bogense, og 1643 hedder det helt selvudslettende, at han indtil da sammen med moderen Barbara Throndsdatter og broderen Lucas, som nu begge var døde, havde drevet en ringe kompagnihandel, hvori de (som vi netop har set) havde udsat deres hænder og segl både inden og uden for riget. Hans Villumsen førte alligevel sin virksomhed videre, og krigen mod Sverige, som brød ud på omtrent samme tid, åbnede nye muligheder for ham, der som generalproviantmester skulle sørge for den danske hærs forsynin­ ger. Han fik forbindelse med en medborger, Peder Pedersen, af hvem han lånte penge. Hermed var Villumsen trådt ind i kredsen af statskreditorer. Efter nogen disput om hans regnskaber fik han 1651 pant i fynsk jordegods for 6.666 rd.144 Dette betød dog på ingen måde, at hans mellemværende med staten var bragt ud af verden. Efter at forbindelsen een gang var kommet i stand, kunne parterne ligesom ikke undvære hinanden. Villumsens gamle fordringer skulle forrentes, og i den næste Sven­ skekrig kom nye til. 24. april 1660 gjorde Sten Bille, Henning Pogwisch, Erik Kaas og Otto Pogwisch vitterligt, at eftersom gene­ ralproviantmester Hans Vilhelmsen på deres begæring havde gjort undsætning og endnu daglig forstrakte, så godt han kunne, skulle han have redelig og rigtig betaling med tilbørlig rente. Det var ikke noget helt lille tilgodehavende, Villumsen havde, da freden kom. Først fire år senere blev der imidlertid tale om betaling. Da gjorde han krav på c. 95.000 rd. på egne og medinteressenters vegne, og 19. december fik de skøde på fynsk gods for dette beløb. Inden vi går videre og undersøger, hvem Villumsens konsorter var, skal vi et øjeblik se på visse enkeltheder i hans opgørelse med sta­ ten; de indeholder nogle interessante oplysninger. Villumsen var - på den ene eller anden måde - kommet i be­ 18