HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

V A L D E M A R M Ø L L E R

Ved tingmødet kort før jul 1640 havde nævningenes formand, Søren Andersen i Utterslev, indstævnet vidner fra Herløv. Rasmus Ibsen, der boede hos Børre Snedker i Herløv, fortalte, at der hin søndag efter markedet kom to hallandske folk igennem deres by, den ene var en midaldrende mand, der red på en hoppe, den anden en ung karl, som gik efter hoppen. Den unge var iført »leirtrøy«, grå vadmelsbukser, pikkelhue, kårde ved siden i et gehæng, noget forsølvet på fæstet og dupskoen. Da de red gennem Herløv by, falbød de øget, som den gamle sad på, og de samledes i Husum til Anders Skomagers og handlede der. Rasmus Jensen skulle have mæren for 6J/2 dl. og red hjem til Herløv og hentede pengene, som han gav den unge karl, der senere gav den gamle dem. Den unge tilskyndede også den gamle til at sælge fjeder og sadel. Da der var drukket lidkøb, ville den gamle ikke bie, men tog sadlen på ryggen og ville til København og overnatte. Den unge ville have ham til at bie, men det ville han ikke og gik sin kaas. Den unge blev lidt og drak: ja, ja, lad ham ikkun gå, tilforn kunne han ride fra mig, men nu skal jeg love ham, at han ikke skal løbe fra mig. Det var Peder, og den gamle hed Alff - men om det var deres rigtige navne, vidste Rasmus ikke. Rasmus Ibsen, Herløv, så sin navne give pengene for hesten til Peder, og denne gav Alff dem. Alff gik, skønt Anders Skomager tilbød ham herberge hos sig. Den gamles klæder kunne Rasmus Ibsen ikke kende, da det var i tusmørket. I januar 1641 lod ridefogden fremføre Peder Markussen fra Varberg len. Han var 22 år, og lensmanden, Iver Krabbe, havde sendt ham til Københavns Slot formedelst et mord på en mands­ person på Ladegårdsmarken. Så fulgte Peder Markussens bekendelse: den søndag efter mar­ kedet kom han og Alff sammen i Skovlunde og fulgtes derfra ad 204