HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

A N M E L D E L S E R

med til at give overslag på de kgl. bygningsarbejder i København, akkordere med håndværkerne om priser og lønninger og føre kontrol med arbejdets ud­ førelse samt forestå indkøbene af bygningsmaterialer. Som materialforvalter havde han ansvaret for disses opmagasinering, og skulle desuden deltage i overvejelserne vedrørende slottenes og de andre offentlige bygningers vedlige­ holdelse. Hans nærmeste foresatte var Meyns søn, Chr. Meyn, der var byg­ ningsinspektør, og i hvis embede han i øvrigt selv konstitueredes 1820. Som Kaarsted oplyser, var Meyer både som embedsarkitekt og som privat­ arkitekt en meget flittig mand. Således forestod han 18 13 indretningen af Skt. Hans Hospital ved Roskilde, og blandt hans andre arbejder kan nævnes et projekt til en fængselsbygning, der i visse henseender har stor lighed med C. F. Hansens fængselsbygning i Slutterigade, samt et projekt til en kirke i Karise. Desuden genopførte han Skt. Bendts Kirke i Ringsted, der var blevet ødelagt under en brand i 1806, genopførte og indrettede Skt. Petri Kirke i København efter bombardementet 1807 og satte i 1820 et nyt tårn på Spjelle- rup Kirke i Præstø amt. Ligesom tårnet på Skt. Bendts Kirke opviser dette enkelte gotiske træk, og dette viser måske klarere end meget andet, hvor af­ hængig han var blevet af C. F. Hansens stilopfattelse, thi i en tid hvor gotik­ ken endnu ikke var blevet »moderne«, forekom i enkelte projekter af denne også visse gotiske træk. Et af Meyers betydeligste arbejder er hovedbygningen på herregården Kærs­ gård, Odense amt. Hans projekt fra 18 15 synes inspireret af C. F. Hansens Christiansborg, der netop i disse år var under opførelse, men den opførte bygning afviger imidlertid noget fra projektet, idet bl.a. havesidens halv­ runde midtparti næppe havde været tænkeligt uden Bernstorff Slot ved Gen­ tofte. Afgørende indflydelse har C. F. Hansen derimod øvet på de smukke økonomibygninger, Meyer 1820 opførte ved Bregentved. Som allerede omtalt hørte Meyer ikke til sin tids mest fremragende arkitekter, men at han ikke desto mindre især som embedsarkitekt har udført et stort og sikkert lidet påskønnet arbejde, synes hævet over enhver tvivl. I Kaarsteds afhandling gøres nøje rede for karakteren af de embeder, han kom til at beklæde, og for de opgaver, der blev overdraget ham. Også hans egne bygninger behand­ les udførligt, men for helt at afrunde billedet af ham ikke blot som den nid­ kære embedsmand, men også som udøvende arkitekt savner man måske lidt - dette skal dog ikke opfattes som nogen kritik - en opgørelse over, hvilke og hvor mange bygninger i København der foruden de omtalte kan henføres til ham — enten ad stilistisk vej eller ved hjælp af arkivalier, thi at han har bygget flere end de nævnte, er hævet over enhver tvivl.

Steffen Linvald.

Historiske Meddelelser 14

2 0 9