HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

A N M E L D E L S E R

Bo Bramsen: Luis Bramsen. En københavnsk forsikringspioner. Kbhvn. 1964. 1 1 3 s. ill. Det er en ganske overordentlig smuk bog, chefredaktør Bo Bramsen har skrevet om sin farfader Luis Bramsen, der grundlagde Nye Danske af 1864. Her er fortalt så levende om slægten, tiden og om det store arbejde, Luis Bramsen gjorde for at få selskabet startet og til at gå. Der var mange over- og under­ jordiske skær at vogte på, farerne for at strande var en årrække store, men takket være ikke mindst den personlige tillid, som Luis Bramsen nød i alle kredse, gik det godt. Da den store forsikringspioner sluttede sit liv, kunne han se tilbage på rige resultater. Hans virke havde været til gavn for hele det danske forsikringsvæsen, der, før Bramsen revolutionerede det, havde været meget stift og usmidigt. Man må i dansk forsikring skelne mellem før og efter Luis Bramsen. Højere kan man vel ikke nå rent fagligt. Da Luis Bramsen slap tøjlerne, var det for at give dem til sin meget be­ gavede søn Ludvig Bramsen, den brillante mand, der var så hjælpsom og elskværdig, lidt drillesyg og forfængelig, men mindst ti år før sin tid som dansk socialpolitiker, der med vågent blik så, hvor tiden bar hen. Han gjorde landet ære og gavn, hans arbejde var så skelsættende, at det vil leve ud over generationer, hans livsførelses store linier var ikke draget i sand. Når dansk forsikring i dag står i international topklasse, har ingen større for­ tjeneste deraf end Ludvig Bramsen. Om ham bør sønnen skrive en bog, der kan blive lige så god som den, han nu har gjort om farfaderen, den bidske mand med det dog så store hjerte. Johannes Lehmann. Aa. Rasch: Niels Ryberg 1/25 -18 0 4 . Fra bondedreng til handelsfyrste. Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur 12. Århus 1964. 430 s. ill. Storkøbmanden Niels Ryberg blev en af de mest fremtrædende skikkelser i Københavns »florissante periode«. Overarkivar Aage Rasch har givet en grun­ dig redegørelse for hans eventyrlige skæbne, der fra jævne kår førte ham helt op i samfundets øverste lag. Bogen er dog mere end en ren og skær biografi. Den er i virkeligheden et vægtigt bidrag til Danmarks — og ikke mindst hovedstadens — økonomiske historie i en af vort lands relativt få velstands­ perioder. Ryberg handlede på Vestindien, Island, Finmarken og U.S.A., og han deltog

2 1 4

Made with