HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

J O H A N J Ø R G E N S E N

være flyttet. Men tallet på dem, om hvem der intet var at frem­ føre, var ikke mindre end 154. Participanterne måtte vist indrømme, at øvrigheden ikke lod dem i stikken; de 154 og andre med dem har måske ment, at det var et lovligt stort apparat at sætte i værk for så snæver en kreds’ skyld. Der går en lige linie fra Christian IV ’s forskellige fremstød på erhvervslivets område, som jo ofte havde København til skue­ plads, over et foretagende som Vestindisk Kompagni, der kan betragtes som prototype på enevældens samarbejde med det køben­ havnske patriciat, og frem til de store statsstøttede foretagender, der var så karakteristiske for det københavnske erhvervsliv i det 18. århundrede. Herom skriver Albert Olsen: »Selv om en lille Del af disse Foretagender maaske nok lige saa fuldt kan opfattes som Spekulationsobjekter for Embedsmænd, der herigennem forøgede deres Indtægter paa Publikums og Statskassens Bekostning, eller til Tider var at anse for maskerede Statslaan, er det dog ikke i Stand til at forrykke Indtrykket af en stærk økonomisk Præfe­ rence for Hovedstaden paa de øvrige Deles Bekostning. Med dette Formaal stilledes Statskassen til Disposition, og naar den var tom, hvad jævnlig var Tilfældet, tog man Banken til Hjælp . . .«.19° Bortset fra den 1736 oprettede bank turde denne karakteristik have gyldighed også for den forudgående, ældre enevældetid. Når godtfolk i Roskilde og Nakskov, på Falster og Fyn holdt sig fra Vestindisk Kompagni, kan det skyldes erkendelse af, at køben­ havnerne i samspillet mellem erhvervsliv og statsstyre havde fat i den lange ende, og at andre derfor kun vanskeligt kunne gøre sig gældende. Hertil kom så, men kun til en vis grad, svigtende evne. Hvorom alting er, så tyder forholdene i Vestindisk Kom­ pagni på, at vi fra Christian V ’s tid må regne med den i det følgende århundrede kendte konstellation: københavnske storkøb­ 44