HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

P A T R I C I A T O G E N E V Æ L D E

mænd, fremtrædende embedsmænd og højadelige godsejere,191 men ikke i nævneværdig grad repræsentanter for købstadspatrici- atet, hvilket sidste betegner en karakteristisk forskel mellem dette kompagni og det første ostindiske kompagni i Christian IV ’s tid.192

X I V i vil herefter gå over til at betragte det, der i Den civile Central­ administrations Embedsetat 1660-1848, som Rigsarkivet udsendte i 1889, kaldes »Den øverste Styrelse af Statens materielle Anliggen­ der«. Her møder vi først to medlemmer af den gamle adel, der var »gået over« til det nye regime, skatmesteren Hannibal Sehested og rentemester Mogens Friis. Begge disse har dog mindre interesse i denne sammenhæng; Sehesteds tid optoges for en stor del af diplomatisk arbejde, rækkevidden af hans borgerlige forbindelser er det ikke let at blive klar over, og hans indflydelse på det her be­ handlede område af statsstyrelsen har næppe været betydelig; og om Friis gælder det, at hans ivrige virke som godssamler i alt væsentligt lagde beslag på ham. Om rentemester Henrik Muller må man vistnok sige, at hans administrative virke først og frem­ mest var betinget af de meget omfattende erhvervsforetagender, han ledede eller var interesseret i, men at han til gengæld på det politiske plan synes at have opereret så forsigtigt, at han kun van­ skeligt lader sig placere; hans forretninger var også af en sådan karakter og hans position så enestående, at en behandling af hans forhold ganske ville sprænge nærværende undersøgelses rammer; det er derfor hensigten at udskyde skildringen af denne mand til et særligt arbejde. Derimod må interessen uvilkårligt samle sig om en skikkelse som rentemester Christoffer Gabel. En skildring af hans økonomiske aktivitet har netop interesse, fordi hans politi­ ske stade er så nogenlunde klart belyst. Men inden dette sker, kan

45