HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

J O H A N J Ø R G E N S E N til at udrede de omkostninger, Melving fordrede.201 Det turde være tvivlsomt, om Melving har fået andet end ærgrelser ud af sin del­ tagelse i den sag. En anden sag mod Steinkuhl er ikke mindre ty­ pisk for tiden. 1661 stævnede Moritz Frick Steinkuhl for 1.030 rd., som Steinkuhl havde fået for en vexel 2. december 1655. Samme vexel var udstedt af den gamle Herman Hegerfeld, nogle uger før han døde, og borgmestre og råd havde fundet Steinkuhl pligtig til at betale. Hvem der ikke betalte, var Steinkuhl, og juleaftensdag 1662 gjorde Frick over for øvrigheden rede for, hvorledes Stein­ kuhl, skønt dømt ved Højesteret, forhalede sagen; nu søgte Frick derfor hjælp mod yderligere forhaling og gjorde samtidig opmærk­ som på, at Steffen v. Essen og Severin Fauritsen havde garanteret for Steinkuhl, da sagen i 1656 gik til Herredag. Da Fricks sidste indlæg er at finde blandt Danske Kancellis henlagte sager, ser det unægtelig ud til, at hans stormløb mod Steinkuhl ikke har haft bedre resultat end Anders Melvings.202 Til Steinkuhls virksomhedsområde hørte også interesser i fast ejendom. Når han 1655 ^ pant i Johannes Jacob Hayms gård uden for Nørreport for 2 10 sldr.203 og 1659 fik pant i et hus i Torvegade på Christianshavn for 240 sldr.,204 har årsagen dog sikkert, som beløbene antyder, været forretninger af anden art. Men i 1659 nævner mandtallerne i St. Annæ Kvarter »Johan Sten­ kuls Huse« i Strandstræde; der synes at have været mindst 23 lejligheder. Også Steinkuhl har søgt at skaffe sig en gevinst ved at investere i lejehuse i dette nybyggerkvarter, der netop prægedes af at være genstand for bedre folks opmærksomhed. Blandt hus­ ejerne finder man f.ex. borgmester Find Nielsen Trellund, der havde 8 lejere, sekretær Theodor Fente havde 13, Hendes Maje­ stæt dronningen 22 og især »Doctor Bølchis Huse« rummede dels dr. Peter Biilches egen bolig og husede dels ikke mindre end 37 lejere.205

48

Made with