HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

P A T R I C I A T O G E N E V Æ L D E fundsstøtte blev dog ikke altid mødt med den forståelse, som han mente at have billigt krav på; efter branden i Præstø, hvor en stor del af Jens Lauridsens huse og ejendomme nedbrændte til­ lige med, som han 22. april 1668 skrev ind til Kancelliet, en stor del af hans formue formedelst »naboernes store uagtsomhed og ryggesløshed«, begærede han sin øde plads indhegnet fra de andre og sat i hartkorn og underlagt Bårse herred;215 tilladelsen hertil blev faktisk conciperet 28. april, men kasseredes 4. juli s.å. Jens Lauridsen var dog ikke så let at stoppe; 1670-73 erhvervede han af kronen 10 jorder med skov ved Præstø, Klosterhaven dér, 19 haver uden for byen samt Præstø Overdrev.216 Hvad Søren Lauridsen, den anden af Præstø-borgmesteren Lau­ rids Nielsens fremadstræbende sønner angår, var heller ikke han nogen sinke. Han var draget til København, hvor han 1657 var at finde blandt interessenterne i det tidligere nævnte sukkerraffina­ deri, og på et så interessant tidspunkt som 2 1. november 1660, da tropperne var på mytteriets rand af sult og manglende sold, blev han udnævnt til kommissarius for soldatesken og garnisonen i København.217 1662 købte Søren Lauridsen for 23.000 rd. Spar- resholm af Vincentz Joachim Hahn (der havde giftet sig til den).218 Om Steinkuhls svigersøn skal vi endnu blot nævne, at han indtil sin død 1671 synes at have holdt sin position; derpå tyder i det mindste en række gode forbindelser på det københavn­ ske lånemarked.219 Steinkuhls egen stilling var vistnok mere usikker, men endnu i 1667 ser man dog, at han for sine humleleverancer har fået ud­ betalt 3.600 rd. af de hollandske subsidier.220 Og året efter fik han det hverv at være med til at skønne over, hvorvidt den af Herman Jæger planlagte oliemølle på Christianshavn kunne tæn­ kes at være brandfarlig221 —for ret at kunne goutere denne efter­ retning må man vide, hvad vi senere skal komme tilbage til, at

5 1

4*