HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

P A T R I C I A T O G E N E V Æ L D E heri sammen med Beck og dennes brødre for i alt 2.077 rd. Her­ man havde nu solgt dette gods til faderens foresatte i Rentekam­ meret, rentemester Mogens Friis, der netop på denne tid var op­ taget af de store godskøb, som kom til at danne grundlaget for det få år senere oprettede grevskab Friisenborg. Friis kom dog ikke længe til at nyde besiddelsen af dette, næppe ufordelagtigt er­ hvervede gods. Der var nemlig overgået Herman namsdom, og kreditor, som var fattigdirektionen, nedlagde protest. Skødet blev derfor underkendt til trods for, at Johan Steinkuhl tilbød sikkerhed i en afregning med kongen. På dette tidspunkt har Steinkuhls muligheder for at opnå betaling åbenbart ikke været taxeret ret højt.226 Med alt dette undrer det ikke, at den »kiere Swouger« Jens Lauridsen også rørte på sig. Men, erklærede han 23. april 1673, i to år havde han ikke kunnet få opspurgt, hvor Steinkuhl boede, og nu lod han ham stævne for Hammer herredsting.227 Det sidste, man hører om generalbogholderen, er, at datteren Anne, der imid­ lertid var blevet enke, 8. marts 1672 fik en kongelig resolution på, at de 4.000 rd., som hendes mand skyldte på sine regnskaber, måtte gå af i faderens fordring på kronen.228 X II Generalbogholder Johan Steinkuhls skæbne har unægtelig inter­ esse. Når en dygtig handelsmand, thi det må man anse Steinkuhl for, med gode forbindelser og indehaver af et vigtigt embede i den centrale finansadministration ved at miste det rygstød, som dette embede afgav, kom ud for et totalt sammenbrud, så får man et begreb om de vilkår, erhvervslivet havde at tage i betragtning i i66o’erne. Krigsårenes tab i liv og gods må have været særdeles alvorlige.

5 3