HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

J O H A N J Ø R G E N S E N H. H. Fussing og Aksel Lassen har vist, hvorledes pestangrebene i 1650’erne havde hovedansvaret for tabene af menneskeliv; først­ nævnte har tillige påpeget, at de svenske udpresninger var særdeles effektive.229 Når den svenske resident så sent som i maj 1666 ud­ førligt skildrede nøden i landet: Bønderne på Sjælland gik fra deres plov, fra Fyn og Jylland brød folk op fra hus og hjem for i hobevis at søge ud af landet o.s.v.,230 behøver han ikke at have overdrevet. Den tidligste enevældes stærkt militære anstrøg behøver blot ikke at forklares ved frygten for ydre og indre fjender, ved generalernes iver efter at vise deres uundværlighed og professionelt autoritære indstilling, men sikkert også ved nødvendigheden af at opretholde ro og orden i det krigshærgede land. Når således gene­ ralmajor Trampe rejste det spørgsmål, om kongen kunne stole på undersåtterne, er det ikke givet, at han har haft noget politisk sigte dermed; selv havde generalen vistnok erfaringer af rent disciplinær art fra Jylland, hvor hans tropper var blevet anklaget for plynd­ ring.231 Nøden og opløsningen efter krigsafslutningen var nemlig dybt­ gående. At man i sommeren 1660 jagtede desertører og løsgæn­ gere, og at begravelsen af døde, der »skal findes her og der på marken«, måtte organiseres, var vel at vente, og ligeså, at felt­ herren Hans Schack over for den svenske resident hævdede, at grev Douglas’ armé havde bortført henved 300 bønder fra Sjæl­ land, hvilke nu behøvedes til atter at besætte gårdene med.232 Værre var det, når den svenske resident 1661 kunne skrive hjem, at snaphaner gjorde skovene usikre, og at de havde dræbt nogle personer, som var fundet døde mellem Helsingør og København samt ved Frederiksborg, og det på samme tid som kongen havde opholdt sig i Helsingør. 1665 hedder det, at betlere og løsgængere skal tiltage i Roskilde, hvorfor de vil være at sende til Børnehuset i København. Dette var netop blevet genoprettet og skal i 1667 54