HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

P A T R I C I A T O G E N E V Æ L D E Som de store, således også de små gårde. 5. januar 1661 an­ modede Jørgen Sørensen om, at bønderne på Frederiksborg len indtil videre måtte blive forskånet for privates fordringer, da de var ganske forarmede og nu besværedes med udgift til soldater; og to dage senere udgik kongebrev med forbud mod at tage nam eller vurdering hos dem, og et lignende brev fik Københavns lens bønder.240 På Falster sørgede dronningen for, at borgerne ikke gjorde deres ret for stærkt gældende, og endnu i 1690’eme var falsterske bønder »nogen Tusind Rdl.« skyldige til købstadmæn- dene.241 Sådanne beskyttelsesforanstaltninger over for bønderne (og dis­ ses herskab) var naturligvis ikke velsete blandt borgerne. 6. marts 1661 indgav 18 københavnske undersåtter og skatteborgere, som de selv kaldte sig, et udførligt andragende, hvori de først mindede om deres indsats i krigen og dernæst erklærede, at de havde gjort regning på øvrighedens bistand, bl.a. når det gjaldt indkrævning af tilgodehavender hos bønderne. Forordningen af 12. februar (der byggede på de ovennævnte kongebreve af 5. og 7. januar) var dem til stor fortræd, da de havde størstedelen af deres handel med bønderne, hos hvem de havde det meste af deres middel og formue udsat. Nu måtte de lide nød og trang og »dagligen af voris Credi- torer, som vi Vårene (hvormed vi Bønderne udi deres høie Nød undsat hafve), hvilket sig en ansenlig Summa tilhaabe bedrager, paa det de nogit til Føde kunde hafve, emeden de Sæden udi Jo r­ den och Høsten ind brachte, af bekommit och os forre udsat hafve, ulideligen ængstis och tribuleris . . .«. De gjorde derpå opmærksom på, at der »(Gud være lofvit)« stadig var mange bønder, som meget vel var i stand til at betale, og bad om at måtte søge disse, eller få frihed for kreditorerne i tre år.242 At man fra regeringens side ikke var blind for byerhvervenes vanskeligheder, synes at frem­ gå af Statskollegiets modtagelse af dette indlæg.243 Men forståelse 57