HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

P A T R I C I A T O G E N E V Æ L D E bagebetale staten 27.000 rd.261 Det kan også anføres, at Gabel ejede en gård i Holsten, og at han i Norge af Jørgen Bjelke havde købt nogle ejendomme, som han i 1666 solgte videre til Cort Ade­ ler.262 Endelig kom hertil selvfølgelig ejendomme i hovedstaden, hvor rentemesteren residerede i sin gård i den senere Slotsholms­ gade, bekvemt nær ved slottet, og hvor han allerede 1650-51 havde sat penge i 21 lejevåninger, som udgjorde hele den karré, der be­ grænsedes af Holmens Kanal, Skvaldergade, Hummergade og Ad­ miralgade.263 Med disse ejendomsinteresser forenedes megen anden aktivitet. Vi nævner i forbigående, at Gabel 1666 fik tilladelse til at udføre 200 øxne fra Rantzausholm, hvorhen det lystede ham, mod toldens erlæggelse.264 Derimod er der grund til at opholde sig ved Chri­ stoffer Gabels forbindelse med det første af enevældetidens utallige forsøg på at skabe en dansk industri. Allerede i foråret 1660 havde der i regeringskredse været planer fremme om at starte en dansk produktion af sæbe, som man hidtil havde måttet indføre. Der var dog på dette ikke ligefrem vel­ valgte tidspunkt ingen, som »paa bare ord og uden at se lejlighed til at debitere de deraf kommende varer, sine midler vilde deri sætte«.265 Men ikke så snart var den politiske situation nogenlunde afklaret, før en vis Herman Jæger fra Amsterdam meldte sig. I november 1660 fik han eneret på fremstilling af sæbe i hele landet, han fik toldfrihed for sine råvarer og for sin export af færdigvarer samt toldbeskyttelse mod import af fremmed sæbe. Året efter fulgte skattefrihed for Jæger og hans virksomhed, og 1662 skred man til at forbyde importen af de billige sæber. 1663 gik Jæger videre med krav om, at danske bønder skulle forsyne ham med frø til oliefremstillingen. Selv om Statskollegiet ikke var udelt begejstret for sæbefabrikanten, og selv om der lød klager over hans produk­ ters kvalitet, nød han stadig godt af magthavernes bevågenhed.

67

5*