HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

J O H A N J Ø R G E N S E N dam, og Milan fik kontrakten tilsendt til efterretning. En måneds tid senere kunne Gabel fra Bavelse takke Milan for hans omsorg for »Armegaard« og for hans flid for Gabels sager i det hele taget —det ville være godt at lade galioten assurere. Endnu en måned senere, 19. november, hører vi, at Gabel håber på assigna- tion i de penge, som ventes fra Spanien, og at han vil overgive pengene til Amsterdam eller Hamborg ved Texeira eller en anden pålidelig mand. Endelig kan nævnes et brev fra 2 1. november 16 7 1, hvori det hedder, at Gabels skib »St. Christoffer« eventuelt kan sendes til Bordeaux igen, men at det skal assureres. Tendensen til at lade statssager og private forretninger gå op i en højere eenhed er umiskendelig hos Christoffer Gabel. Leonora Christina siger rent ud i sit Jammers Minde, at hun og hendes gemal havde betalt ham 5.000 rd. for at komme ud af interne­ ringen på Bornholm.275 Så meget mere interessant er det, at Ditlev Ahlefeldt i sine erindringer fremhæver, at Gabels meget nære for­ hold til Frederik I I I fik ham til at glemme sin egen interesse og negligere de midler til berigelse, som hans stilling kunne give. »Der­ for havde hans arvinger ved hans død ikke heller så meget at glæde sig ved, som en sådan mand ved så gunstig en lejlighed billigvis burde og kunne have efterladt«, skriver Ahlefeldt ligefrem forarget.276 Ahlefeldt anså nemlig Gabels indflydelse for særdeles betydelig og nævner som exempel, at en uduelig forvalter slap for videre forfølgelse, bl.a. fordi Gabel, der var forvalterens svoger, gik i forbøn for ham, således at Ahlefeldt ikke fandt det rådeligt at gå videre i sagen.277 Denne Christoffer Gabels position markeredes tydeligt i august 1664 med hans optagelse i adelsstanden. »Søndagen derefter«, fortæller den svenske resident,278 »tog han i Kirken sit Sæde lige efter Hr. Niels Trolle, hvilket, som man mener, skal have foraarsa- get en stor Jalousie hos de gamle Rigsraader . . .«. At den gamle

70