HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

J O H A N J Ø R G E N S E N gen Reedtz Gabel om lettelse i sine forpligtelser, og vistnok sam­ tidig sendte Reedtz’ hustru Mette Trolle et bønskrift på tysk til dronningen om samme sag — og faktisk kom lettelserne.282 I Duvalls indberetning fra i. juli hed det, at de fornemste ministre var ikke lidet utilfredse. Grev Rantzau havde trukket sig tilbage til sine godser i Holsten, feltherren Hans Schack til sine på Fyn, og rygtet gik, at hr. Sehested var til sinds at »wikla sigh uthur denna bestellingh«. Kansler Lente havde fremdeles fået tilladelse til at søge badene for sin svagheds skyld. Men: »Gabell allena förer nu heela werckedt, medh mångas Klagan«.283 Alt i alt turde der være en sammenhæng mellem de to her frem­ dragne sagers udfald og Christoffer Gabels magtposition. Medens en majestætsfornærmelse fra en lidt indskrænket, men meget vel­ havende adelsmand som Kaj Lykke blev denne en meget dyr histo­ rie, var det jo gået den gamle arrige, men ikke mindre velstående kræmmer ganske anderledes, da han trodsede Hendes Majestæt. Så længe Christoffer Gabel og rentemester Henrik Müller havde et ord at skulle have sagt, kunne der selvfølgelig ikke være tale om at krumme et hår på deres financiers hoved, hvor meget end dron­ ningen og Jacob Petersen og Hans Hansen kunne tænke sig at lægge hånd på hans midler. Forsøget på gennem Itzen at ramme Gabel var slået fejl, medens Hans Sørensens skæbne var lærerig for folk, der kunne tænke sig at drive Islands-handel. 1665 kunne da Esaias Pufendorf konstatere, at hvad der tid­ ligere påhvilede det hele rigsråd alene, nu expederes af hr. Gabel. Efter derpå at have udtalt sin uforgribelige mening om regerings­ kredsen i øvrigt erklærede Pufendorf, at statsstyrelsen i almindelig­ hed prægedes af »confusion«, og at man levede »som i et absolut dominat, af rov, og den, der har lært grebene bedst, gør gode forretninger, Henrik Müller, Joachim Örtzen [hvem C. O. Bøg- gild-Andersen, som har fortjenesten af at have fremdraget denne

7 4