HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964
P A T R I C I A T O G E N E V Æ L D E
dog holdtes i balance af de erhvervsinteresser, som ledende politi kere repræsenterede. Kongelovens holdning på det privatøkonomiske område afspej lede nøje de tilstande, som præsten Hans Rhuman beskrev så fyndigt i de ord, som er sat til indledning til dette afsnit. Alt blev til fals —omnia venalia fuerint. Krongodserne, gennem århundre der kongemagtens fundament, blev afhændet, og hermed opgaves en stor del af den gamle naturalhusholdning, skriver Carl Chri stiansen,290 som fortsætter med træffende at skildre den derved forårsagede økonomiske og sociale revolution: »Magten gik med den store Jordegodsbesiddelse fra den gamle Adel over til den nye Proprietær- og Godsejerstand, hvis Medlemmer efterhaanden ind tog de ledende Stillinger i Stat og Samfund«. Eller sagt på en anden måde: efter det gamle fødselsaristokrati fulgte nu et aristo krati, der havde to, ofte sammenfaldende, kriterier, nemlig ind flydelse ved hove og rigdom. I en sådan grad vandt navnlig sidst nævnte adelsmærke almindelig anerkendelse, at en god iagttager, en præst i Jylland, mange år senere —i Frederik V I ’s sidste år - kunne skrive: ». . . næppe har regeringen i noget punkt nogensinde truffet så nøje sammen med bondens anskuelser som i det at bestemme valgbarheden [til de rådgivende stænderforsamlinger] efter hartkornet; thi dette er ikke alene reglen for alle afgifters og byrders beregning, men også for indbydelse til bryllupper, begra velser og deslige, kort - hartkornet er prøvestenen for en mands dygtighed, forstand, det er bondens adelsdiplom, som alene kan opvejes ved en vitterlig rigdom i penge«.291 Så trofast var ene vælden til det sidste i sin hævdelse af rigdommen som værdigheds tegn, at disse valgbarhedsbetingelser i København opfyldtes af een professor og af 73 brændevinsbrændere. I Danmark behøvede man sandelig ikke nogen Juli-revolution for at få et borgerkongedøm me. 77
Made with FlippingBook