HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964
K Ø B E N H A V N S B E F Æ S T N I N G 1 8 8 6 - 1 9 6 2 udgik af byens forsvarsplaner. Dog skal det nævnes, at Christians- havns Vold lige til 19 16 påregnedes anvendt i tilfælde af fjendtlig trussel mod byen af en på Amager landsat styrke.
Efter de gamle voldes opgivelse Efter nedlæggelsen af den gamle befæstning mod landsiden i 1867 lod man dog ikke spørgsmålet om en beskyttelse af København stå hen; umiddelbart bevaredes store dele af de til den nedlagte land befæstning hørende værker mod søsiden, hvortil kom nedsættelsen af forskellige kommissioner til overvejelse af en ny befæstningsplan. Disse kommissioners nedsættelse og arbejde må ses i lyset af det indtryk, det havde gjort, da englænderne i 1807 havde kunnet lamme den ufuldstændigt forsvarede og delvis overrumplede hoved stad og dermed knække rigets modstandsevne. I endnu friskere erindring sad mindet om den trussel, som østrigske flådekræfter i sommeren 1864 havde udøvet i vore farvande. Frygten for en land gang med påfølgende overrumpling af København, på et tidspunkt, hvor Hærens hovedstyrke var samlet på Fyn, var måske den af gørende faktor, der bevirkede, at vi søgte og gik ind på det sønder lemmende fredsdiktat, som blev 1 864-felttogets udgang. Fra fagmilitær side måtte det jo klart fremhæves, at jo mere be skyttelse hovedstaden kunne få i form af permanente fæstnings anlæg, jo mindre ville dens forsvar trække på Hærens feltenheder, der således kunne anvendes mere frit andetsteds i landet —med ryg gen dækket. Dertil kom ræsonnementet om at holde ud i en eksistenskamp, der, selv om hele landet i øvrigt faldt i fjendens hænder, kunne føres fra og om København, indtil højere eller venligtsindede jor diske magter kunne ile os til hjælp —jævnfør 1659. 9 1
Made with FlippingBook