HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

K Ø B E N H A V N S B E F Æ S T N I N G 1 8 8 6 - 1 9 6 2 udgik af byens forsvarsplaner. Dog skal det nævnes, at Christians- havns Vold lige til 19 16 påregnedes anvendt i tilfælde af fjendtlig trussel mod byen af en på Amager landsat styrke.

Efter de gamle voldes opgivelse Efter nedlæggelsen af den gamle befæstning mod landsiden i 1867 lod man dog ikke spørgsmålet om en beskyttelse af København stå hen; umiddelbart bevaredes store dele af de til den nedlagte land­ befæstning hørende værker mod søsiden, hvortil kom nedsættelsen af forskellige kommissioner til overvejelse af en ny befæstningsplan. Disse kommissioners nedsættelse og arbejde må ses i lyset af det indtryk, det havde gjort, da englænderne i 1807 havde kunnet lamme den ufuldstændigt forsvarede og delvis overrumplede hoved­ stad og dermed knække rigets modstandsevne. I endnu friskere erindring sad mindet om den trussel, som østrigske flådekræfter i sommeren 1864 havde udøvet i vore farvande. Frygten for en land­ gang med påfølgende overrumpling af København, på et tidspunkt, hvor Hærens hovedstyrke var samlet på Fyn, var måske den af­ gørende faktor, der bevirkede, at vi søgte og gik ind på det sønder­ lemmende fredsdiktat, som blev 1 864-felttogets udgang. Fra fagmilitær side måtte det jo klart fremhæves, at jo mere be­ skyttelse hovedstaden kunne få i form af permanente fæstnings­ anlæg, jo mindre ville dens forsvar trække på Hærens feltenheder, der således kunne anvendes mere frit andetsteds i landet —med ryg­ gen dækket. Dertil kom ræsonnementet om at holde ud i en eksistenskamp, der, selv om hele landet i øvrigt faldt i fjendens hænder, kunne føres fra og om København, indtil højere eller venligtsindede jor­ diske magter kunne ile os til hjælp —jævnfør 1659. 9 1

Made with