HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

A. N. H V I D T »provisorieår«. De blev overskriften over det tragiske kapitel i vort folks tilværelse, hvor »forsvarssagen« - eller »militærspørgsmålet« - blev genstand for en politisk strid, der delte folket i to lejre, hvis modsætningsforhold blev noget af det skarpeste, vi kan påvise i hele vor historie. »Fæstningsbyggerne«, der lagde navn til at bruge ikke bevilgede offentlige midler, fik med eet slag ikke alene bragt Københavns befæstning, men enhver militær foranstaltning, Hæren, Flåden, værnepligten, almindelige bevillinger til militære formål og først og sidst Hærens officerskorps i et modsætningsforhold til store dele af vort folk. Og da Estrup var højremand, blev det således Venstre, der måtte repræsentere modstanden, og heri blev det naturligt støt­ tet af det netop nyorganiserede danske Socialdemokrati, der selv­ sagt i et højreministeriums programs militære punkter måtte finde en genstand for et sundt had, placeret til venstre for Venstre, som partiet var. At befæstningen alligevel kunne påbegyndes og endog i det store og hele fuldføres, og Hæren og Flåden desuden overleve disse stormfulde år, må bl.a. tilskrives det andet forhold, der før nævn­ tes - den stærke patriotiske bevægelse, der gik gennem folket i i88o’eme og decennierne derefter - en reaktion, der fulgte efter bedøvelsen, som lemlæstelsen af riget i 1864 havde medført. Patriotismen samledes om befæstningssagen med en konsekvens, der var lige så stærk som modstanden - øjensynligt lidt stærkere, hvad der bl.a. kom til udtryk gennem en indsamling af penge til befæstningsanlæg. »Den frivillige Selvbeskatning til Forsvarets Fremme« var et landsomfattende, meget dygtigt organiseret ind­ samlingsarbejde, der indbragte 1,7 millioner Christian IX-kroner, altså med vore dages timelønsberegning noget, der svarer til 25-30 Frederik IX-kroner. Indsamlingen virkede både direkte og indirek­ te. For ikke alene skaffede den København det første moderne fort 94