HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

A. N. H V I D T politisk omtumlede fæstningsbyggeri, fordi disse fronter byggedes i provisorieårene 1 886-94, efter hvilket tidspunkt der faktisk ikke blev gjort noget for at udvide eller modernisere dem - modsat søfronten, der udbyggedes i flere tempi, og som på ingen måde mødte en modstand, der turde sammenlignes med den, landfronterne blev udsat for. På et tidspunkt, 1909, da det ikke var muligt at opnå selv den beskedneste bevilling til afhjælpning af de mangler, der var trådt klart frem ved landfronterne, skaffedes der flertal i Rigsdagen for en bevilling på 11 millioner til søfrontens udbygning. Og 1 1 mil­ lioner var i 1909 mange penge. Vestfronten Denne front må reelt betragtes som to fronter, alene af den grund, at dens nordlige del havde front mod nordvest med en ombøjet flanke, der endog vendte mod nordøst. Den omtaltes da også altid som Vestenceinten og Husumenceinten, sidstnævnte den nordlige del, men hele anlægget dannede dog en sammenhængende vold med våd grav foran og ligger den dag i dag, trods forskellige ind­ hug, i sin oprindelige skikkelse, der hvor den med megen møje blev anlagt i årene 1888-92. I voldens grundrids indgik forskellige systemer, allerede dengang kendt af enhver fæstningskonstruktør, men blandt dem var der et nyt, af oberstløjtnant E. J. Sommerfeldt udformet rids, som tilførte Københavns vestvold en dengang sensationel styrke. Det vandt al­ mindelig anerkendelse herhjemme som »den sommerfeldtske front« og nåede tillige at blive kendt og anerkendt i udlandet som »den danske front«; et af de mange eksempler på, at vi har vist vejen frem i militære spørgsmål og set stormagter og mindre magter tamt -eftergøre den danske løsning (se i øvrigt side 1 2 1 ) . Ideen i hele

9 6