KjøbenhavnsVognmandsforening_1901-1926

22 under lige Forhold fortrinsvis at benytte Kjøbenhavns Vognmandsforening til sit Arbejde. Man gaar ud fra, at Sagen herm ed er ordnet paa en saadan Maade, at den ærede Forening kan føle sig tilfreds­ stillet herved. P. F. V. K a s p a r R o s t r u p . Herved var m eget naaet, og navnlig var man glad for denne Skrivelses § 3, der stod i nøje O veren sstemm else med Arbejds­ giverforeningens Grundlov; desværre viste det sig lige ned til de sidste Dage, at skønt Arbejdsgiverforeningen stadig paa P a­ piret fastholdt, at dens M edlemmer fortrinsvis skulde benytte K jøbenhavns Vognmandsforening, tog man til Tider fra Med­ lemm ern es Side altfor ringe H ensyn dertil og lod h elt uorga­ niserede Vognmænd have Lov til at underbyde Foreningens Priser. At dette skabte en v is B itterhed imod Arbejdsgiver­ foreningen, som man m en te ikke ydede tilstrækkelig Støtte paa dette Punkt, m en s den stadig krævede streng O verholdelse af Vognmandsforeningens Pligter, er forstaaeligt nok. Med H ensyn til Optagelse af tidligere M edlemmer af »den fri« vedtages det derefter, at de, der er bundne af deres Kon­ trakt, maa have Ret til at køre de Distrikter, de for Tiden har saa vel ved Dagrenovation som Sne; m en alt øvrigt Samarbejde med M edlemm er af »den fri« bortfalder, idet de i alt underkaster sig Kjøbenhavns Vognmandsforenings Love og Vedtægter, dog maa de, hvis Københavns Magistrat og kun naar denne for­ langer det, køre Sne i andre Distrikter, da de ved deres Under­ skrift hefter derfor overfor Magistraten. Paa Generalforsam lingen den 14. Marts 1911 valgtes H e n ­ r i k D. P e t e r s e n paa ny ind i Bestyrelsen , hvilket havde til Følge, at E m a n u e l J e n s e n trak sig tilbage som Foreningens Formand, idet han, da han i sin Tid deltog i den indbyrdes Konflikt i Bestyrelsen, der førte til H e n r . D. P e t e r s e n s Af­ gang som Formand, overfor sine daværende Kolleger havde forpligtet sig til ikke at samarbejde med H e n r . D. P e t e r s e n . Da Forholdene ikke havde forandret sig væ sentligt senere, m ente han loyalt at maatte bøje sig for Kendsgerningerne og gaa. Hermed er E m a n u e l J e n s e n s dygtige og uegennyttige Arbejde som Formand i Foreningen endt; men ingensinde svæk­ kedes hans In teresse for Foreningen og dens V el et Øjeblik; hans Navn er det, der herefter findes hyppigst i dens Forhånd-