591961969

KØBENHAVNS RÅDHUSBiBUOTEK

B Ø D K E R L A U G E T I K Ø B E N H A V N G E N N E M 250 A A R

BØDKERLAUGET I KØBENHAVN 1 6 7 8 -1 9 2 8

AF C. A. C L E M M E N S E N

TRYKT HOS CHR. BACKHAUSEN • KØBENHAVN MC MX X V I I I

I N D H O L D :

9

Indledning

.....................................................

Fjerne Tider..................................

13 34 43

Bødkerne og Scenen .......................................... En ny Tid gik f r e m .......................................... Tiæk af Laugets Historie efter Næringsfrihedens Indførelse......................................................... Gamle Bødkerslægter.......................................... Tidligere Oldermænd.......................................... Bødkerlaugets Bestyrelse 1928...........................

55

80 97 99

Bødkerlaugets Medlemmer

........................... 101

Kilder

.................................................................

115

Ved 250 Aarsdagen for Udstedelsen af Laugets Artikler af 2. Maj 1678 udgiver Bødkerlauget i København dette Skrift. Man finder ber en Fremstilling af Hovedtrækkene i Laugets Historie , en Karakteristik af forskellige Personligbeder, der bar baft særlig Betydning for Lauget og for Faget , og en Skildring af de Vilkaar , under bvdke flere af disse Mænd virkede. Hertil slutter sig biografiske Notitser om Bødkerlaugets 34 Medlemmer.

Wi\\!

INDLEDNING S e l v om maaske ikke just Adam var den første Bødker, maa Faget i alt Fald have en betydelig Ælde. Da man for første Gang fandt paa at lægge Stav ved Stav og omgjorde dem, var Bødkeriet der­ med opfundet. Det er nok frugtesløst at lede efter Opfinderen. Men han har sagtens eksisteret, længe før man dannede sig Forestillingen om Danaidernes Kar. Der er en mægtig Tragik over dette Billede: den græske Kong Danaos’ Døtre, der i Bryllupsnatten havde dræbt deres Ægtemænd, og som derfor i Under­ verdenen blev straffet med at samle Vand til Brude­ badet i et bundløst Kar, — en evig forgæves Øsen Vand i et og samme Kar uden Bund. I Heibergs „En Sjæl efter Døden” siger Mefistofeles til Sjælen:

Jeg tvivler ej paa, at hørt Du har Om Danaidernes store Kar.

Det er et Vaskerkar, frygtelig stort, Som i Verdens første Tider blev gjort. Men den Bødker har væ ret en r ig tig Hund, Thi han maged, at Karret blev uden Bund.

— Ellers har Bødkerne jo nok forstaaet deres Fag gennem Tiderne. De hørte til de meget benyttede Haandværkere, saa stærkt som der var Brug for de­ res Arbejde i Hus og Hjem. De drev deres Haand- værk i Byerne, paa de store Gaarde og i Landsbyen, og de fik da ogsaa Indpas i folkelige Mundheld, f.Eks. 9

i den gammeljydskeTalemaade: „Hun er forlovet med en Bødker og skal giftes med en Halvtønde”, eller i følgende ældgamle Mundheld, optegnet i den Ordbog over det danske Sprog, som Matthias Moth udarbej­ dede i Aarene 1680—1719: „Hvem véd ikke Per Bød­ kers Lykke? Først blev han Borgmester, siden Skarn­ ager (d. v. s. Skraldemand)”. Vi genfinder ogsaa Bødkeren i Slægtsnavne som Bodecker og Bødtcher. Bødkerens Gerning har alle Dage i udpræget Grad været et Nytte-Haandværk. Men hvad der fra gam­ mel Tid kastede en vis festlig Glans over det, var dets Forbindelse med den ædle, gyldne Vin. Bekendt er det store Heidelbergerfad, berømte er de tolv Apostel­ fade i Bremens 500-aarige Raadhuskælder, — dette Sted, til hvis Navnkundighed Wilh. Hauff bidrog i saa høj en Grad med sine „Phantasien”. Den Dag i Dag staar de i den berømmelige Raadhuskælder, de store Vinfade, opkaldt efter de tolv Apostle, seks Fade til hver Side, hvert Fad bærende sit Navn i gyldne Bogstaver, forrest Johannes og Petrus. Mange Digtere — ogsaa danske — har andagtsfuldt dvælet i Apostelkælderen. I sit Digt „Im Hafen” priser Heine den Mand lykkelig, der har naaet Havn og, med Ha­ vet og Stormene bag sig, sidder bænket lunt og hyg­ geligt i den gode Raadhuskælder i Bremen,

wo die zwOlf Apostel, die heil’gen Stiickfåsser schweigend pred’gen, und doch so verståndlich fur alle VOlker.

En anden tysk Forfatter, E. T. A. Hoffmann, ind­ leder sin Fortælling omMester Martin og hans Svende med en Skildring af den højtidelige Laugsforsamling, som Bødkernes og Vinkypernes hellige Laug den 1. 10

Maj i Aaret 1580 holdt i den frie Rigsstad Niirnberg efter gammel Sæd og Skik. Her blev Mester Martin valgt til Kjærtemester, — denne selvbevidste Bødker, der var saa stolt af sit Fag og som kun vilde give en Bødkermester sin smukke Datter Rosa til Ægte. „Min Svigersøn” — siger Mester Martin til sin ældste Kunde, den gamle Junker Heinrich af Span- genberg — „skal nu en Gang høre til m it Haand- værk; thi mit Haandværk anser jeg for det herligste, der gives i Verden. Tror I da, at det er nok at sætte Baand om Staverne, saa at Fadet kan holde sammen? Er det ikke allerede skønt og herligt, at vort Haand- værk forudsætter, at man skal have Forstand paa, hvorledes man maa hege og pleje den ædle Vin, denne skønne Himlens Gave, for at den kan trives og gennemtrænge os med al sin Kraft og Sødme som en sand, glødende Livsaand? Men nu Arbejdet paa Fadene selv, — maa vi ikke, saafremt det skal lykkes, først tegne og maale alt rigtig fint? Vi maa være Regnemestre og Maalekunstnere;thi hvor kunde vi ellers bedømme Fadets rette Forhold! Herre, mit Hjærte hopper af Glæde, naar jeg sætter saadant et godt Fad paa Dellingen, efter at Staverne er bievne ordentligt lavede til med Bødkerøksen. Naar saa Svendene svinger Køllerne, og de falder ned paa Drivholterne, klip, klap — klip, klap — aa, det er en dejlig Musik . . . . ! ” — Danmark var aldrig noget Vinland, aldrig et Land, der direkte gav Bødkerfaget store Opgaver med Hensyn til Vinens Opbevaring. Og desuden er de Tider forbi, da Bacchusdyrkelsen blev betragtet som et Evangelium. „Den ædle Drue” indtager en mere beskeden Plads i vor Tidsalder. Bødkerens daglige Slid herhjemme gælder andre Formaal end u

Tilvejebringelsen af Fade for den gyldne Vin, og han trænges haardt paa sine Arbejdsfelter af den moderne Udvikling. Men han har, som enhver god Haand- værker, Kærlighed til sin Gerning, og han vil da kunne gentage de Ord, hvormed Mester Martin i den Stad Niirnberg sluttede sin Tale til den gamle Junker: Mit Haandværk være priset!

12

F JERNE T IDER T i l Grund for Bødkerlaugets 250 Aars Jubilæum den 2. Maj 1928 ligger de Artikler, som Christian den Femte i 1678 gav „det tilforn indrettede Bødker- laug”. Muligvis er det gamle Laug stiftet i første Halv­ del af det 16. Aarhundrede, maaske endda tidligere. Københavns Borgmester og Raad gav Bødkerne en Laugsskraa i 1622, og mange af dennes Bestemmelser genfinder vi i Artiklerne af 1678, der dog tillige rum­ mede en hel Del nyt og som fastslog, at Lauget ogsaa skulde omfatte Bødkerne paa Christianshavn. Det første Bødkerlaug, man med Sikkerhed kender herhjemme, er Lauget i Flensborg, oprettet 1488. Lauget i Odense fik i 1551 Skraa af Borgmester og Raad. Senere omtales Bødkerlaug i flere andre Køb­ stæder, f. Eks. Aalborg 1706 og Aarhus 1725. I Viborg nævnes Bødkerne 1734 i Laug med Giarmestre, Mur­ mestre og Tømrere. Det københavnske Laug talte en Tid blandt sine Medlemmer Bødkermestre fra adskillige andre Byer, saaledes fra Helsingør, der dog engang havde haft sit eget Laug, Holbæk, Næstved, Præstø, Roskilde og Rønne. Som et Sidestykke dertil kan det nævnes, at Bødkerne i Nyborg i Begyndelsen af det attende Aarhundrede findes indlemmede iOdense Bødkerlaug. 13

Den første Oldermand, som man kender for det københavnske Laug, er Hans Jørgensen (Aar 1584). Da Artiklerne af 2. Maj 1678 blev udstedt, var Ras­ mus Poulsen Oldermand for Bødkerlauget. I Følge Laugsartiklerne skulde alle Øltønder og Fade, desligeste hele og halve Ahmer, hele og halve Ankere, ligeledes Halvtønder, Fjerdinger og Ottinger forfærdiges „effter rette Maal oc Maade”, som paa Raadstuen fandtes. Hver Øltønde skulde holde et Hundrede og fyrretyve Potter — det er: syv Snese Potter Kjøbenhavns Maal —, og paa hvert Stykke skulde, førend det blev solgt og afhændet, anbringes den Mesters Navn og Mærke, som havde udført det. Der var fastsat Bestemmelser, som tog Sigte paa, at Bødkerlauget ikke skulde lide Mangel paa Materialier. Ingen Bødkersvend maatte tage sig nogen ørkes­ løs Dag — blaa Mandag — i Ugen eller ligge ude af sin Mesters Hus om Natten. Hver Morgen, naar Klokken slog fem, skulde Svendene være „paa deris Mesters Arbeide”. Mange af Svendene vilde gerne søge Hyre som Bødkere med Koffardiskibe. Artiklerne af 1678 fast- slaar, at det skal være forbudt enhver Bødkersvend, enten han tilforn har faret paa Island eller ej, her­ efter at antage nogen Hyre paa Islandsfarten hos nogen islandsk Købmand, førend han har meddelt Lauget det og erfaret, om der er nogen af Mestrene, som vil sejle og paatage sig Hyre ad Island. Findes der da i Lauget nogen Mester, som vil fare med, skal han gaa forud for Svenden; findes der ingen saadan Mester, skal det staa Svenden frit for at tage Hyren. I 1746 klagede Bødkerlauget over, at Det island­ ske Kompagni havde overtraadt Laugsartiklerne, idet H

15

Kompagniet vilde have Svende til Farten og nylig havde afvist fire Mestre, der meldte sig. Det skulde ikke være nogen Høker tilladt „at gaa Bødkerne i Forkiøb med at opkiøbe enten Kar eller Tøndebaand af Bønderne, som dermed hid ankom­ mer, igien til at sælge og falholde til Forprang”. Et Reskript af 1719 viser, at Høkerne alligevel havde opkøbt Tøndebaand af Bønder og falholdt dem. Der blev da udtrykkelig fastsat et Tidsrum, indenfor hvil­ ket Bødkerne skulde have Eneret til Opkøb. Men der har aabenbart ogsaa været Eksempler paa, at en Bødker gik Høkerne i Næringen, eftersom man i Bladet „Politivennen” den 1. Marts 1817 fremsætter følgende Spørgsmaal: „Kan det være tilladt, at en Professionist og Laugsmester, f. Eks. Bødker, for­ uden at udøve sin Profession ogsaa driver Handel som Spekhøker? Dette ønsket besvaret af en Sag­ kyndig”. I et andet Nummer af samme Aargang af „Politi­ vennen” finder vi efterstaaende Indlæg: „Da man i den senere Tid har seet nogle Personer gaae om i Husene for at falbyde Ballier, Spande og andet nyt Bødkerarbejde, ligesom og at der raabes med samme paa Gaderne, saa spørges herved: om disse Folk ere berettigede til at drive denne Handel, og om der fra Bødkerlaugets Side ikke kan haves noget derimod?” Bødkerne havde, som saa mange andre Haand- værksmestre, deres Besvær med Folk, der gjorde dem Indgreb i Næringen. Vi skal ordret citere, hvad Christian den Femtes Laugsartikler siger om dette Forhold: „Efftersom erfahres, at bødkerne her i byen skeer stor indpas i deris Haandverck oc Næring af adskillige fuskere oc bønhaszere, som sig her i Staden icke allene opholder, Men aabenbare omløber,

l6

oc deris tienneste med Bødcker-arbeide udraaber oc tilbiuder, u-agtet at de icke ere udi Lauget, meget mindre udstaar nogen Kongel. eller borgerlig tynge oc besværing. Da paa det Lauget kand holdes vedlige, skal slig fuscheri gandske være afskaffet, Saa at dersom nogen her effter, være sig hvo Det være kand, som icke er i Lauget, sig herimod forseer oc med noget bødker Arbeide, Gammelt eller nyt sig befatter, enten paa Torfvene eller i sine Huuse eller andre steder at falholde oc Selge, eller dermed lader omløbe oc udraabe, eller paa Haandvercket holder Svenne oc Drenge, Bød­ kerne i Lauget til indpas oc Nærings Sveckelse, Da skal de hafve forbrut ald hvis (d. v. s. hvad) bødker Arbeide de har med at fare, til de fattige, Oc derforuden gifve til straf til Os, Magistraten, Byen oc de fattige Penge Tov Rixdaler til lige Deeling, saa offte det skeer4. Som Prøve paa Laugets Kamp for sine Rettigheder i en langt senere Tid skal vi anføre, at Kaptain, Bød­ kermester L. J. Juul, der var Oldermand i Aarene 1824—1828, i et Avertissement i Adresseavisen ad­ varede mod Indgreb paa Laugets Omraade og der­ efter —den 1. Juni 1826 —udsendte følgende Cirkulære til Laugsmestrene: „I Anledning af mit Avertissement i Adresse-Avisen for at forebygge og advare uberet­ tigede at gjøre Indgreb i Laugets Rettigheder, finder jeg mig foranlediget at anmode D’Herre Interessenter i Bødkerlauget behageligt at være mig behjælpelig, og snarest muligt at opgive mig skriftlig, ifald de ere eller skulle blive vidende om nogen, der gjør Ind­ greb i Laugets Rettigheder, da jeg saa strax skal finde de fornødne Anstalter og forebygge samme, samt faa dem afstraffede efter Anordningen”. Talrige Processer var Udtryk for de modstridende Interesser, der gjorde sig gældende. Det hændte saa­ ledes, at Smedene vilde formene Bødkerne at lægge Jernbaand om deres Tønder. Men Retten gav Bød­ kerne Medhold. Fassbinderne, der stod i Laug sammen med Vin­ handlerne og Vinkyperne, havde Ret til at tilvirke 17

Foustager for alle Slags Vin. Men dette Arbejde gik efterhaanden mere og mere over til Bødkerne. Her var det altsaa disse, der, i Kraft af Tidens Udvikling, ødelagde Virksomheden for andre. Ved et Reskript af 1845 afskaffedes Fassbinderiet som særligt Fag. I Virkeligheden var det for længst gaaet til Grunde. Men det stod endnu i Flor, da Fassbindermester Svend Hansen i 1798, under den, i Forhold til Sagens Betydning, pudsigt pompøse Overskrift „Bekendt­ gørelse for den kongelige Residents-StadKjøbenhavns Indvaanere”, offentliggjorde følgende Avertissement: „At min Dreng der i 14 Dage har været i Fasbinder­ lære hos mig undernævnte Fasbindermester ikke mere er hos mig skal jeg ikke undlade at melde et æret Publicum og Stadens øvrige Indvaanere'. — Fra Begyndelsen af det nittende Aarhundrede var det i første Række „Frimestrene”, som voldte Lauget Bryderier. Paa et Frimesterskilt skulde det tydeligt være tilkendegivet, at den paagældende var Frimester. I 1839 maatte Lauget tage en Tørn med Frimester C. Høyer. Han havde nedsat sig i Krystal­ gade, — siden 1818 Navnet for det gamle „Skiden- stræde”. Paa det malede Brædt, som han anbragte over sin Dør, stod der mellem Ordene „Bødker” og „Mester”, der var malet med iøjnefaldende Skrift, det lille Ord „fri” med meget mindre Bogstaver, som man kun ved nøjere Eftersyn kunde tyde. Det var et ikke videre fint Kneb. Men da der var gaaet en lille Tid, gjorde Høyer Skridtet fuldt og helt. Han lod ganske simpelt Ordet „fri” stryge ud. Det kunde Lauget ikke finde sig i. Oldermanden maatte skride ind mod Høyer, hvis eneste Adkomst til at optræde som Bødker oven i Købet var den, at han var ansat som Werkgesell i Brandkorpset. 18

Det var fra gammel Tid — efter tysk Mønster — Skik i forskellige Fag, at den unge Svend fik en særlig Indvielse som Udtryk for, at han, der oprin­ delig var et ringe, dyrisk Væsen, nu blev optaget i den herlige Haandværksstand. Snedkerne blev ved den Lejlighed behøvlede. Hos Smedene hed Cere­ monien „Nøglebid” . Bogtrykkerne havde deres „Po- stulering”. Hos Bødkerne var det „Slibning”. I Aarene 1737 —1738 har der sandsynligvis været stærkt Røre blandt de københavnske Snedkersvende, fordi der var Tale om at afskaffe Behøvlingen. Det skete nu ikke, men maaske er den Formodning be­ rettiget, som gaar ud paa, at Holberg sigter til her­ hen hørende Begivenheder, naar han udtrykker sig saaledes i en af sine Epistler: „Min Herre forlanger at vide, hvad Udfald den Uroelighed fik, som Haandverks-Svennene havde opvakt i Kiøbenhavn. Den fik samme Udfald, som den plejer at have, nemlig at Mesterne maa give dem Carte B lan ch e, og lade dem foreskrive sig, hvilke Cond ition er dem lyster. Det er en Lykke, at Haandverkskarle ey stemme deres Prætentioner end højere, thi de ere de eeneste Lemmer udi et Societet, som ikke kand tvinges. Andre Undersaatter ere bundne til et vist Sted, som de ikke uden med Vanskelighed kand forlade; men Haandverks-Karle have ingen bestandig Boepæl, intet vist Hjem eller Fæderne-Land: de boe, som T a rta rer, udi Telte, og uden U-lejlighed eller mindste Tab kand flytte fra et Sted til et andet. Hvorudover, naar de true med D esertion , maa man troe, at det er deres Alvor, og maa deres Mestere da give sig paa D iscre tion , med mindre de ville see deres Arbejde og Næring at ligge: Thi hvor en Haandverks-Karl begiver sig hen, dér er hans Fæderneland; og, naar han om Aftenen kommer til et fremmed Land og Rige, haver han om Morgenen strax Tieneste igien. De ere saaledes fast de eeneste Mennesker, som uden Bekostning kand gøre udenlandske Reiser, og med tomme Hænder kand flakke hele Verden igiennem, naar de alleene have saa mange Skillinger, som de kand betale i et Par Kroer paa Vejen . . . . ” Bødkersvendene har ikke haft nogen Andel i den Urolighed, som Haandværkssvendene opvakte i Slut­

19

ningen af 1730’erne, og de holdt sig ogsaa udenfor den store Strikebevægelse i 1794. Da Tømrersvendene i August 1794 forlod deres Ar­ bejde, fandt de Tilslutning hos Snedkerne og i en Del andre Fag. Den nittenaarige Malthe Conrad Bruun støttede den opsigtvækkende Strikebevægelse i sit Ugeblad „Vækkeren”. Han opmuntrede Svendene — „Landets Styrke og Folkets Kærne” — til at holde ud: „I, mine agtværdige og nyttige Medborgere, I, som mangen stolt Dumrian foragter, skønt I føde og nære ham og alle hans Lige, lader Eder ikke afskrække!” Ugebladets Forlægger blev idømt en Mulkt paa 200 Rdl. Men Stemningen blandt Folk var overvejende paa Svendenes Side. Et Par Hundrede Tømrersvende blev af Militær ført ud til Kastellet. Over Halvdelen holdt fast ved Striken. De blev idømt nogle Maa- neders Arbejde i Jern paa Fæstningen. Men den Op­ fattelse, at Arbejdsnedlæggelse var for Oprør at regne, holdt ikke længere Stik. Dommen blev ikke fuld­ byrdet. Man nøjedes med at føre Svendene til Tysk­ land, hvorfra mange af dem forøvrigt var kommet, og det varede ikke længe, inden de fik Lov at vende tilbage til Danmark. Regeringen nedsatte i Anledning af Striken en Kommission, der skulde tage Svendenes Klager op til Behandling og foreslaa Midler til Afhjælpning af eventuelle Mangler ved Laugsindretningen. Sven­ dene i de Fag, som ikke var med til Striken, fik officielt tilkendegivet „Hans Majestæts Velbehag og Kommissionens Agtelse”. Bødkerne hørte altsaa til dem, der kunde inkassere denne Opmærksomhed. De behøvede ikke at love — som Snedkersvendene gjorde det overfor Kommissionen — „med høj Røst og oprakte Hænder at vise sig som gode Undersaatter 20

og rolige Borgere”. Forøvrigt stillede Kommissionen sig i mange Henseender ganske velvilligt overfor de Svende, der havde deltaget i Arbejdsnedlæggelsen. Mange Mestre, deriblandt ogsaa Bødkerlaugets Med­ lemmer, fandt ligefrem, at Kommissionen optraadte altfor imødekommende overfor Svendene. I Strikens Tid var der i København 300 Bødker­ svende, men kun en Femtedel af dem arbejdede hos Laugsmestrene. Resten havde Beskæftigelse i de ok- troyerede Kompagnier, i Raffinaderier og i tilsvarende Virksomheder. Bødkerlauget talte i 1794 et halvt Hun­ drede Medlemmer. Ved Begyndelsen af Aarhundrede! var Antallet nogle og tredive. Højest naaede man i 1787 med 58 Mestre. I Aaret 1800 var der 56. I 1790’ernes bevægede Tider var Gotfried Knub Oldermand for Bødkerlauget; han ledede Lauget fra 1790 til 1800. Laugsprotokollen fortæller os, at „Godt- fridt Knop” i 1773 efter Hans kongelige Majestæts aller naadigste Forordning og Bødker-Laugets Ar- ticler af højvelædle Magistraten som en Mester i Bødker Lauget er bleven erkendt, efter at han sit Laugs-Mester-Stykke for den haver forevist, som af Laugets Oldermand, Hans Pedersen (han var Older­ mand fra 1770 til 1780) og de tilstedeværende Mestre er bleven dygtig kjendt i saa Henseende. Og det til­ føjes: Goetfridt Knop kan og maa han for en Laugs Mester passere, hvorpaa han i Følge Placaten af i 8!? September 1762 har betalt til Indtrædelse i Lauget 2 Rdl., til Liigklæder 2 Rdl. I Slutningen af Februar 1794 brændte Christians­ borg. Den 8. Marts mødtes samtlige Bødkerlaugets Mestre i Oldermand Knubs Hus i Skindergade, nu­ værende Nummer 27, og vedtog at give 195 Rdl. til Slottets Genopførelse. Gotfried Knub ydede selv det største Bidrag, nemlig 20 Rdl. 21

Nogle Aar i Forvejen, den 5. December 1791, havde Bødkermestrene bidraget med 50 Rdl. til Rejsningen af „den Monument, som skolie oprettes uden Stadens Vesterport”. Det var Frihedsstøtten, Monumentet for Bondefriheden. En Komité, hvori bl. a. Colbjørnsen, Ove Malling, Suhm og Maleren Abildgaard havde Sæde, udstedte i 1791 den paagældende Indbydelse til Subskription, men før den blev offentliggjort, var over Halvdelen af Overslagssummen tegnet. — Ved Artiklerne af 1678 var, som før nævnt, Bødkermestrene paa Christianshavn blevet optaget i Lauget. Der var i lange Tider meget Bødkeri paa Christianshavn, hvilket særlig skyldtes de store „Pladser” med de dertil knyttede Handelsvirksom­ heder. I „Falken” i Torvegade var der i 1822 et Sam­ menstød mellem en Lods fra Dragør og en Bødker­ svend,Hans Nielsen,fraSundbyvester. Bødkersvenden offentliggjorde i den Anledning en „Æreserklæring”, hvis Slutning i sin snurrigt ubehjælpsomme Affattelse siger lige det stik modsatte af, hvad han har tænkt sig. Hans Nielsens med Navn underskrevne Bekendtgø­ relse lyder saaledes: „Da Lods Peter Jansen af Dragøer nægter at han da han Fastelavnsmandag overfaldt mig i Torvegade i Falken, har kaldt mig en Skurk og en Tyveknægt, saa erklærer jeg dette hans Udsagn for Løgn. Han brugte den Dag de Ord, at jeg var en Skurk og en Tyveknægt og disse hans Ord ere Sandhed og jeg er villig til at bekræfte dem med min Saligheds Ed”. Bødker Hans Nielsen af Sundbyvester synes dog at have haft et skikkeligere, mere sagtmodigt Gemyt end den Roskilde Bødkersvend Peter Johan, der en Sommerdag i 1763 sad og spillede Kort med Nathan 22

David fra Kl. 11 til Kl. 6 i Lorenz Sørensens Hus. Først spillede de Pol skpas , saa Imperial, derefter Højeste Trum f og tilsidst et Spil, der hed Hypken. Da de efter syv veltilbragte Timer rejste sig fra Bordet, sagde Bødkeren: „Du Slubbert, nu har Du vundet mine Penge og vil ej spille mere”, — og dermed slog han Nathan i Hovedet, saa Hatten røg af. — Blandt christianshavnske Bødkermestre var M. C. Hall —Fader til den bekendte Minister Hall — den mest fremtrædende i de første Decennier af forrige Aarhundrede. Hans Forretning var overhovedet en Tid lang den største Bødkervirksomhed i København. Han boede i Sankt Annæ Gade og havde vistnok Værksted paa BodenhofTs Plads. Mads Christensen Hall blev født i 1766 og var Søn af Høker Christen Madsen Hall, der siges at være kommen som Landsoldat til København, antagelig fra Landsbyen Hald ved Randers. Bødkermester M. C. Hall, som var Oberstløjtnant i det borgerlige In­ fanteri, førte ret stort Hus. Han var tre Gange gift. Med sin anden Hustru, KarenCeciliaHaagensenFalck, hvem han ægtede i 1791, havde han Sønnen Wilhelm Hall, Premierløjtnant, Adjutant ved det borgerlige Artilleri og — ligesom Faderen — Bødkermester. "Wilhelm Hall, der havde Værksted paa Hambros Plads, var gift med Adelaide Seemann. Han døde 1835, kun 37 Aar gammel. Enken døde 1864 i Brejninge, i en Alder af 67 Aar. Halvfemte Maaned efter sin anden Hustrus Død ægtede Oberstløjtnant, Bødkermester M. C. Hall den 31 aarige Anna Helene Lykke. De yngste af Lære­ drengene maatte eskortere Oberstløjtnantens Hustru, naar hun gik til Kirke. En fulgte efter hende med Salmebogen i Haand, en anden bar Fodposen. Her­

23

skabet havde Kareth. Naar de kørte i denne, maatte en af Drengene gøre Tjeneste ved at staa bag paa. Beretningen herom skyldes Bødkermester paa Wil- ders Plads Johan Frederik Hansen, der ligesom sin BroderChristian, Bødker paaKongens Bryghus, havde staaet i Lære hos Hall. Der vankede, fortalte J. F. Hansen, rigeligt med Prygl i denne Lære; den Dag, da Hansen ikke havde faaet en Dragt, syntes han, at der manglede ham noget. Man tog vel nok lidt haardere i de Tider. I sit tredje Ægteskab havde M. C. Hall Sønnerne Peter Elias Hall (1805—1891), den senere Provst og Sognepræst til Frederiksberg og Hvidovre, kendt og­ saa som kirkelig Forfatter, og Carl Christian Hall (1812—1888), der blev Konseilspræsident og Geheime- konferensraad. Da den ansete, jævnt velhavende Haandværksmester, der allerede havde sat Peter Elias til Studeringerne, ogsaa sendte sin yngste Søn, Carl Christian, til Rektor Krarup i Borgerdydskolen paa Christianshavn, var det „næsten med en Undskyld­ ning og med en beskeden Bøn om Adgang”. M. C. Hall døde den 5. December 1839, omtrent 73 Aar gammel. Enken, der overlevede ham indtil 1850, døde i Svendborg. Hall var Oldermand for Bødkerlauget i Aarene 1820 —1824. I en Skrivelse fra hans Oldermandstid frem­ hæves det overfor Magistraten, at Bødkermestrenes Forfatning kun er maadelig, hvilket hovedsagelig sættes i Forbindelse med de for Handel og Skibsfart slette Konjunkturer, og det anføres, at ingen af Lau- gets Mestre har mere end fem Drenge i sin Tjeneste. Halls Forgænger som Oldermand, S. J. Nørager, omtaler i en Koncept af Maj 1819 til en paatænkt An­ søgning til Kongen, at en stor Del af Bestemmelserne 24

i Laugets Artikler fra 1678 ikke bliver overholdt; han meddeler, at mange Foustager og Tønder indføres af Svenskere, der trækker Pengene ud af Landet og bringer de københavnske Bødkere til Tiggerstaven. I Nøragers Tid anskaffede man en Velkomst af Sølv til Erstatning for den oprindelige, der i vanskelige Tider efter Aarhundredskiftet var givet til Smeltning. Siden 1887 har den nye Velkomst, som er forfærdiget i 1817, været deponeret i Dansk Folkemuseum, hvor den stadig er udstillet sammen med tre tøndeformede Sølvbægere. Folkemuseet, der tidligere var til Huse i Panoptikonbygningen, er — ligesom Kunstindustri­ museet —overflyttet til det gamle Frederiks Hospital i Bredgade. Velkomsten, der er henved 50 Centimeter høj, bærer denne Indskrift langs med Laagets Runding: „Be­ sørget Forfærdiget paa Laugets Wegne af Olderman S. Nørager og Olgesellerne N. Høyer og I. Juul. Be- kaastet til samtlige Bødkersvendenes Brug og For­ nøjelse den 10. October 1817”. Indskriften er ridset i Laagets flade Nederparti, paa hvilket der er anbragt seks Søjler. Disse bærer en Dækplade, der er rund og —langs med Overranden —forsynet med et Ornament. Under Pladen hænger, omgivet af Søjlerne, en lille Bødkerøkse. Ovenover Pladen ligger en Tønde, og paa denne staar en fuldt paaklædt Mandsskikkelse, med rask, kæk Holdning: Hatten paa Snurr, højre Fod løftet lidt, venstre Haand i Siden. I højre Haand holder denne Figur Fløjen, hvis ene Side bærer Ind­ skriften „D. 10. Octbr. 1817”, medens den modsatte Side er udstyret med Bødkerredskaber. Selve Pokalen har Form som et Æggebæger. Den er prydet med konturdrevne Ornamenter: foroven en Baandslyngning med Vindrueblade, forneden lang­

25

strakte Blade, der rækker et godt Stykke op langs Siden. Lidt over Midten er Pokalen omgivet af en Ring med otte kugleformede Øskener til Skilte. Paa Fodstykket med det indbuede Greb er Bunden forsynet med Bladornamenter. Man véd ikke, hvem der har udfort Velkomsten. Maaske er det Guldsmed Claus Kanneworff, der blev Mester i 1797. A f de Sølvskilte, som hænger paa Velkomsten, er det Ældste et rektangulært Skilt med følgende In­ skription: „Christen Noragger Oldtgeselle og Peder Christensen Balle dette til Skienken foræret 1740”. Det maa altsaa være bevaret fra den gamle, forsvundne Velkomst. Paa et andet Skilt læser man denne Indskrift: Niels Peter Kierumgaard blev Bødkermester 1814, Bisidder 1826 og 1827. w Kierumgaard, der afløste M. C. Hall som Oldermand, varetog dette Hverv fra 1828 til 1832. Et tredje af Skiltene er udført „Til Erindring om, at Kjøbenhavns Haandværkere i festligt Optog lyk­ ønskede Konge og Kongehus den 2. Juli 1841. Beko­ stet af de deltagende Bødkersvende i Toget d. 8. Juli 1842”. — Lykønskningen gjaldt Kronprins Frederiks — den senere Frederik den Syvendes — Formæling med Prinsesse Mariane af Meklenborg. Det fyrstelige Par var blevet gift den 10. Juni 1841 og holdt sit Indtog her i Byen den 22. Juni s. A. 26 Gud signe Danmarks Balge blaae, Dets San at kaldes var min Ære. Gid atter Handelen fremstaae, Og fjerne Vover Snækken bære. Hav Brødre Tak for svundne Tid, Mig Venskab gjorde Vejen blid.

1 1862 udskilte Svendene sig fra Lauget som „Bød­ kersvendeforeningen af 1862”, almindelig kaldt „den gamle Laugssygekasse”. Om Ejendomsretten til Vel­

V E L K OM S T E N F RA 1817 OG DE T R E S Ø L V BÆ G E R E

komsten, der beroede hos Svendeforeningen, har der senere været adskillig Strid mellem Mestre og Svende. Ved en bestemt Lejlighed, da Lauget ønskede at laane

27

Velkomsten, mødte man et Afslag. I 1923 tog man fra Laugets Side Spørgsmaalet op paany, væsentlig i Anledning af, at Mesterforeningen i et andet Fag ved Dom havde faaet tilkendt Medejendomsret til den hos den paagældende Svendeforening værende Overens­ komst. A f en gammel Laugsprotokol fremgaar det iøvrigt, at Lauget i nogle Aar har betalt Assurancen for Velkomsten, og man mente desuden, at Indskriften paa Velkomsten godt kunde motivere, at Spørgsmaa­ let om Ejendomsretten blev indanket for en Domstol. Men man foretrak at tale sig til Rette med Svendene om Sagen. „Vi henvender os”, skrev Bødkerlauget til Svendeforeningens Formand, „ved denne Skrivelse til Bødkerforeningen af 1862, da det ikke er vor Agt at fremtvinge en retslig Afgørelse, og specielt da vi kun ønsker at være ligestillet med den ærede Fore­ ning med Hensyn til Ejendomsretten forVelkomsten”. Lauget foreslog da Afholdelsen af et Møde mellem Repræsentanter for de to Bestyrelser. Inden Aarets Udgang naaede man til en Ordning, om hvilken der fra Lauget er afgivet denne Meddelelse: „Da Velkomsten er offentlig udstillet paa Dansk Fol- kemuseum, og da vi sympatiserer med, at den er an­ bragt paa saadant Sted, hvor enhver kan faa Lejlighed til at se den, var vort egentlige Ønske kun, at vi kunde faa en gensidig skriftlig Overenskomst med „Bødker­ svendeforeningen af 1862”, gaaende ud paa, at den, naar der i Lauget gaves Lejligheder, hvor vi gerne vilde anvende Velkomsten, venskabeligst vilde blive os overladt. I dette vort Ønske imødekom Sygekassens Besty­ relse os beredvilligt”. I Dansk Folkemuseum har Bødkerne ligeledes de­ poneret to Bøsser, henholdsvis fra 1706 og fra 1728, 28

to Skafferstokke af Træ, en Fane fra Christian den Sy­ vendes Tid og en ejendommelig Tinkande, hvis Laag bærer Navnet Andreas Techel og Aarstallet 1665. Rimeligvis er Kanden ældre, end dette Aarstal angiver. Den er udfort af Bærteis Lohnebech i Kiel. Paa Frilandsmuseet ved Lyngby finder man et Her­ bergsskilt med forgyldte Bogstaver („Her er Bødker­ svendenes Herberg, Anno 1710”) og nogle broderede Cartoucher af sort Fløjl til Ligtæppet med Indskriften: „Bødker og Karmager Svenners”.

B Ø D K E R L A U G E T S L A D E OG TO BØ S S ER

Bødkerlaugets Lade beror hos Oldermanden. — Til Belysning af forskellige Forhold indenfor Lauget i Hundredaaret før dets 250 Aars Jubilæums­ fest skal her gengives nogle Uddrag af Laugsproto- kollen fra 1828. „Den 24. October var Laugets Intresenter forsam­ lede hos Oldermand Capitain Juul for at erlægge Tide- penge for et Aar, og blev da tillige opgivet Regnskab over de Indtægter og Udgifter Lauget har haft siden 29

23. October f. A., i Overværelse af S. T. Her Raad- man Munter”. Blandt Indtægterne er noteret: „Brygger Bjerre og Møller betalt i Mulet til Lauget for at have uberet­ tigede i Arbeide 21 Rbdl. 5 Mark 4 Skilling, Bødker­ svend Peter Christensen ligeledes for at have arbeidet uden for Lauget 2 Rbdl. 1 Mk. 2 Skiil., Bødkersvend Knud Valentin for at have solgt Bødkerarbejde i Ny­ boder 2 Rbdl. 1 Mk. 2 Skili., Rasmus Hansen betalt Tidepenge for 1827 1 Rbdl., TersløwsEnke ligeledes 1 Rd., Martin paa Frederiksværk betalt Tidepenge for 1825—26—27 3 Rbdl., Hans Split i Præstøe ligeledes og for 1828 4 Rbdl., Hans Møller for 1817—18—19 og 1820 4 Rbdl., Daniel Grese, Halvorsen, Madsen og Petersen betalt ved deres Indtrædelse i Lauget hver 5 Rbdl. A f Laugets Intresenter mødte 43 frem, som hver erlagte Tidepenge for 1 Aar med 1 Rbdl. Jørgen Jørgensen i Helsingoer betalt ved hans Indtrædelse i Lauget d. 24. Octbr. 5 Rbdl.”. Der nævnes syv, som staar til Restance. Og „da det befantes, at betydelige Restancer vare paadragne af Intresenterne i Tidepenge til Kassen, saa paalagde Lauget Oldermanden strax til Politiet at indklage Restanterne for at erholde Dom over disse, hvilken Dom derefter bliver at exequere, saafremt de Dom­ fældte ikke i rette Tid betale det idømte. I Anledning af de betydelige Restancer, som findes i Svendeladen, vedtog Lauget, at ingen Mester vil antage en Svend i sit Arbejde, forinden denne fra Oldgesellen fremlagde et Bevis for, om han skyldte noget til Laden eller ikke, samt at hver Mester, saa­ fremt Svenden havde paadraget sig Restance, vilde indeholde Syge- og Tidepenge, saa at disse af ham directe bleve at indbetale i Laden”. 30

I samme Møde bestemtes det, at Oldermanden selv skulde have Ret til at vælge sin Laugsskriver,og at han skulde kunne opsige Laugsskriveren med et */4Aars Varsel. Laugsskriveren lønnedes med 40 Rbdl. om Aaret. Blandt Udgiftsposterne i det Regnskab, der blev frem­ lagt den 24. Oktober 1828, finder vi ogsaa Skrivema- terialier 2 Rbdl., til Raadstuetjeneren i Nytaar 5Rbdl., Politiet ligeledes 2Rbdl., udgivet i Anledning af Sagen med Bjerre, Møller og Bødkersvendene Valentin og Christensen paa Politikammeret 10Rbdl., Studenterne 4 Rbdl. 2 Mark 4 Skilling. Regnskabet afsluttes med en Beholdning paa 23 Rbdl. 3 Mark 14 Skilling, efter at man har dækket et Underskud paa henved en Snes Rbdl. fra det nærmest forudgaaende Aar. Udgiftsposten „Studenterne 4 Rbdl. 2 Mark 4 Skil­ ling” er de saakaldte Student erpenge, som Lauget maatte betale for Retten til selv at bortbære sine Lig. Under Pesten i 1711 svigtede det gamle Ligbærerlaug. Da Pesten — fortæller Dr. F. V. Mansa i sin historiske Beretning om Epidemien - henimod Midten af Juli udbredte sig stærkt, da Dødstilfælde dyngede sig paa Dødstilfælde og strenge, men aldeles nødvendige Me- dicinal-Anordninger fordrede, at de blandt de ordi- naire Ligbærere, som havde baaret Pestens Slagtoffere til Jorden, skulde holde sig afsondrede og ikke maatte betjene andre, der var døde paa sædvanlig Maade, vægredeLigbærerlauget sig ved at opfylde sine Pligter. Paa Biskop Worms Forslag blev der da straks ind­ ledet Forhandlinger med Studenterne vedKøbenhavns Universitet, om de vilde paatage sig det Arbejde, som Ligbærerlauget vægrede sig ved at udføre. Studen­ terne udvalgte af deres Midte tolv Ligbærere og stil­ lede visse Betingelser. Sundhedskommissionen fandt 3 i

deres Fordringer ubillige, men over et halvt Hund­ rede Lig henlaa ubegravede, og man indrømmede da Studenterne det Privilegium, at de „til evig Tid maatte nedsætte alle Lig af de fornemme Classer, naar det af dem begæredes”. Halvdelen af de tolv Studenter, som paatog sig Ligbærerhvervet i denne farlige Tid, døde inden Pestens Ophør. I 1714 fik Studenterne Eneret som Ligbærere for Gejstligheden og Borgerskabet i København, en Ret, der dog blev overført fra Studenterne i Almindelighed til Regensianerne. Disse optraadte da personligt som Ligbærere indtil 1790’erne; derefter lejede de faste Lig­ bærere til at besørge Arbejdet, men havde stadig en Indtægt deraf. For Retten til selv at bortbære deres Lig betalte Laugene til Kommunitetet en Afgift — „Studenterpenge” — der i i84o’erne samlet beløb sig til et Par Hundrede Rdlr. om Aaret. 1 1850 fik Kom­ munen Tilsagn om, at den kunde vente at faa Regen- sens Ligbærerprivilegium overdraget. Men endnu i en halv Snes Aar havde Ligbærerlauget Kontor i Re- gensens Portværelser, og endnu i Tiden omkring 1860 vedtager Bødkerlauget „at vedblive med Indbetaling af Studenterpenge for Rettighed til at bortbære Lau- gets afdøde Medlemmer”, og at „Enkerne efter Bød­ kermestre, der har svaret deres Kontingent til Lauget, have Ret til at bortbæres, naar de ved Døden afgaar, af Lauget” . I 1860 aabnedes det nye Begravelseskontor under Magistratens Bestyrelse. — Bødkerlauget var i Aarene 1836—1837 med til at rejse Haandværkerstiftelsen paa Hjørnet af Filosof­ gangen (siden 1893 „Vestervoldgade”) og Ny Kon­ gensgade. Her fik Lauget Ret til at belægge „Bolig Nr. 33”. Paa en ekstraordinær Laugssamling den 7. 32

Marts 1837 bemyndigedes Oldermand Adler til at be­ tale Lejen med 9 Rbdl. Sølv halvaarlig, og „det be­ stemtes dernæst, at den omskrevne Huusleilighed skulde belægges med Bødkermester Hans Hammer \ Syvogfyrretyve Aar i Forvejen var Hans Hammer en velstaaende ung Mand, en af de Haandværkere, der mødte frem i straalende Uniform, da Kronprins Frederik (den senere Frederik den Sjette) den 14. Sep­ tember 1790 holdt Indtog med sit Søskendebarn, Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel, til hvem han var bleven viet i Juli Maaned paa Gottorp. De bor­ gerlige Kompagnier mødte ved den Lejlighed frem i fuld Pragt. Man havde formaaet formuende og fornemme Borgere til at træde til som Livskytter. Ved Vester Kompagni mødte tolv Livskytter op i den af dem vedtagne Uniform: „lysegrøn Klædeskjole med hvide Knapper og gult Underfoer, gule Underben­ klæder, sort Hat med gul Krampe og gul Gordon, hvidt Atlaskes Bandolér, sort Atlaskes Patrontaske o. s. v. . A f disse tolv formuende Livskytter, der havde Raad til saa fint et Udstyr, tilhørte seks Haandværks- standen, og Bødkermester Hans Hammer var en af dem. Paa sine gamle Dage blev han, som vi har set, Bødkerlaugets første Friboer i den nyopførte Haand- værkerstiftelse. Da Arbejdsgiverforeningen skulde rejse sin store Bygning paa den gamle Haandværkerstiftelses Areal, fandt man i 1910 den Grundsten, der var blevet ned­ lagt for Stiftelsen den 9. April 1836, tillige med en Sølvplade, hvis Indskrift fortæller om Stiftelsens Til­ blivelse, og en Specie med sjette Frederiks Billede.

33

BØDKERNE OG SCENEN I Slutningen af det attende og i Begyndelsen af det nittende Aarhundrede var en brav Bødkermester den toneangivende i Det kongelige Teaters Parterre. Det var Bødkermester, Brandkaptajn Fr. Knub, der saaledes optraadte som Smagsdommer. Han var for­ øvrigt Oldermand for Bødkerlauget i Aarene 1802— 1806. Thomas Overskou omtaler i sinTeaterhistorie,hvor­ ledes der i hine Tider i højre Side af Parterret —den­ gang langt mere omfattende end nu og væsentlig ind­ rettet til Staapladser — gerne fandtes en Klynge af Handelsfolk ogHaandværksmestre, der optraadte som en Slags „offentlig Mening”. De havde fundet hver­ andre gennem hyppige Besøg i Komediehuset. Kær­ lighed til Scenens Kunst var Bindeleddet imellem dem, og Fr. Knub var deres Fører. „De var”, skriver Over­ skou om denne teaterinteresserede Kreds, „af velvillig Natur, ytrede hellere Bifald end Mishag og holdt gerne over Stilhed og Orden i Huset. Deres store Lys og Forklapper var en Bødkermester Knub, som, fredelig og godlidende, aldrig selv brød ud i Mishag. Ytrede han imidlertid med dybsindig Mine om et Stykke eller en Rolleudførelse: „Det er noget Snavs!”, begyndte Klyngen en frygtelig Trampen, som straks udbredte 34

sig igennem Massen, der kendte og respecterede disse Dommere, hvoriblandt der var adskillige haandfaste Folk”. Videre fortælles det, hvorledes venstre Side af Par­ terret væsentlig bestod af Forfattere, Embedsmænd og „gode Hoveder”, og hvorledes nogle af disse sidste traadte i venlig Forbindelse med Bødker Knub for at søge at „paaliste” ham den rette Opfattelse af et nyt Stykkes Værd, hvilket i Regelen lykkedes. Endnu saa sent som i Sæsonen 1817—1818 fandtes Bødkermester Knub under hver Forestilling paa sin Plads i Teatret, men blot for, tavs og indesluttet i sig selv, at fryde sig ved det gamle og ærgre sig over det nye. Det var ikke længere denne stille og beskedne Kunstbetragter, der gav Tonen an. En anden Haand- værksmand, Slagtermester Henriksen, havde taget Styret, og det gav ordentlig Genlyd i Teatret, naar han brølte Bravo og klaskede sine brede Hænder sammen. Senere hen, i i84o’erne, var Slagter Fritz Halgren, om hvem man kan læse i Teaterdirektør M. V. Bruns Erindringer, den store Autoritet i Par­ terret. Det er ganske interessant, at københavnske Haandværkere saaledes i lange Tider har været fø­ rende med Hensyn til Meningstilkendegivelser inden­ for Det kongelige Teaters Mure. Sin Interesse for Teatret udstrakte Bødker Knub til en ugift Figurantinde, Christiane Juliane Frederikke Rommelhoff, der i 1797 fødte ham en Datter Juliane og som desuden —gennem andre —blev Moder til to Sønner. Jfr. Rommelhoff havde tjent Teatret i 35 Aar, da hun i 1821 fik Afsked med 280 Rdl. i Pension. Tretten Aar derefter døde hun i sit Hjem i Hummer­ gade. Meget efterlod hun sig ikke. Hendes Bo blev opgjort til en Værdi af 34 Rdlr. 35

Fr.Knub’s ogJfr.Rommelhoff’s Datter, Juliane Knub, blev knyttet til Scenen allerede i Elleveaarsalderen, og hun gjorde Lykke i Børneroller, bl. a. som Hakons liden Son Érling i „Hakon Jarl”. Den 10. December 1823 blev hun i Slotskirken viet til Thomas Overskou, Forfatteren til de mange Skuespil og senere til Teater­ historien („Den danske Skueplads” ). I 1828 maatte hun tage sin Afsked fra Teatret med 100 Rdlr. i aarlig Understøttelse. Rahbek fortæller, at „hendes stand­ sede Væxt — i sit femtende Aar standsedes hun i Væxten — hindrede hende i at gøre den Lykke paa Scenen, som hendes barnlige Roller syntes at berede hende”. Med sin lille, drøje Figur havde hun et meget uheldigt Sceneydre. Fhv. Oldermand, Bødkermester Fr. Knub var af­ gaaet ved Døden et Par Aar før Datterens Bryllup med Overskou (Ægteskabet opløstes forøvrigt efter 26 Aars Forløb). Om hans Død bragte Adresseavisen den 2. Januar 1822 følgende Avertissement: At min Svoger, fhv. Brand-Capitain, Bødkermester F. C. Knub den 26. December efter faa Dages Sygeleje ved Døden er afgaaet i sin Alders 63de Aar, bekendtgøres sørgeligst for Slægt og Venner. T. Micfyelsen. Hvis Knub havde levet længe nok dertil, vilde han, med sine særlige Interesser, sagtens have været blandt de første i det dramatiske Selskab „Holbergs Minde”, der blev stiftet i 1827 med 25 Medlemmer. Det var Haandværkere, som bar dette Selskab, og der var navnlig paafaldende mange Bødkermestre indenfor dets Rammer. I Begyndelsen af i83o’erne finder vi blandt Selskabets Medlemmer Bødkermestrene R. Ad­ ler, der var Oldermand for Bødkerlauget 1836—1838, Birckholdt og Holm, som senere blev Bisiddere i Lau- 36

get, Hansen, C. Kybnitz (Oldermand 1855—1858), R. J. Lund (Oldermand 1832—1836), Madsen, Sørensen og P. Thomsen. Endnu i Tiden omkring 1850 tilhørte føl­ gende Bødkermestre „Holbergs Minde” : Idon Holst, der senere blev Medlem af Bødkerlaugets Bestyrelse og sluttelig Æresmedlem af Lauget, F. S. Holst, Pe­ tersen og Thomsen, Sammenlignet med selv langt større Fag var Bødkerfaget ofte meget talrigt repræ­ senteret i „Holbergs Minde”, der for sin gode Tone nød adskilligt større Anseelse end flere andre drama­ tiske Selskaber i hine forDilettantkomedien saa gyldne Tider. At selve Overhofmesteren hos Frederik den Sjettes Dronning, Johan Ludvig Brockenhuus, mod­ tog Diplom som Æresmedlem af „Holbergs Minde” og var en stadig Gæst ved dets Forestillinger og Fe­ ster, bidrog ogsaa til at kaste Glans over Selskabet. Den smukke, gamle hvidhaarede Mands mange Stjer­ ner og Baand lyste op ved festlige Lejligheder i Ejen­ dommen paa Hjørnet af Store og Lille Kannikestræde, hvor Selskabet fandt sig enScene paa„LassensTeater” . Stedet har i en senere Tid baaret adskillige Navne, deriblandt „Kalkeballen” og „Larsens Variété” . Endnu for ikke saa mange Aar siden var Navnet „Holbergs Minde” genopfrisket paa Fapaden. Paa den gamle Bygnings Grund og det nærmest tilstødende Areal rejste Kristelig Forening for unge Kvinder i 1920 sin store Ejendom. Selskabet „Holbergs Minde” synes at have afsluttet sin dramatiske Virksomhed i Vinteren 1853 med en Forestilling i Vincents Lokaler paa Kongens Nytorv. Det fortsatte indtil 1917 sin Tilværelse som en selska­ belig og filantropisk Forening. Men særlig i 1830’erne havde det givet sig i Kast med mange sceniske Op­ gaver. Selskabet rummede dansende, musicerende og 37

dramatiske Medlemmer, desuden en Del „passive”. Det ser ikke ud til, at nogen af Bødkerne har betraadt de skraa Brædder. Men Bødkermester Idon Holst har i alt Fald indtaget en fremtrædende Position blandt de dansende Medlemmer, eftersom han i 1850’erne fungerede som Balinspektør ved Selskabets Fester hos Vincent. Den rare, gamle Bogbindermester I. C. Andersen, der gennem mange Aar var et af Selskabets mest interesserede Medlemmer, har omhyggeligt op­ tegnet følgende om Bødkermester Holst som Medlem af „Holbergs Minde” : „Han var en munter og selskabelig ung Mand, der gjorde alt for at sætte Liv og Munterhed i Ballerne. Især var det hans bedste Fornøjelse at faa samlet ind til en Bolle og da servere for Damerne”. Engang, da han gik over Gulvet med en stor Bakke fuld af Glas, vilde han give Svar paa en spøgefuld Tiltale og glemte Bakken; den hældede, saa alle de fyldte Glas gik i Gulvet, men —tilføj er Bogbinderen beundrende —„det forstyrrede ikke hans gode Humør”. Længe før Holst’s Tid var der en Bødkermester — Rasmus Jessen Lund —, der indtog en fremtrædende Plads indenfor „Holbergs Minde”. Han beklædte som „Justitsdirektør” et af Selskabets fornemste Embeder, idet han „havde at varetage den indre Orden, paase Lovenes Overholdelse og ved Forestillingsaftnerne ordne Damerne paa Tilskuerpladsen” . Damerne har vel næppe været saa balstyrige, at der ligefrem skulde en særlig Direktør til at ordne dem. Formentlig sigtes der til, at han skulde anvise dem Plads. Bød­ kermester Lund blev i et og samme Aar, 1832, valgt til Justitsdirektør i „Holbergs Minde” og til Older­ mand i Bødkerlauget. Justitsdirektør-Posten ønskede han at nedlægge paa Selskabets Generalforsamling

den 22. Januar 1835, men man valgte ham paany, og han modtog Valget. Hen paa Efteraaret udmeldte han sig imidlertid, og da hans Udtræden af Bestyrelsen var ulovlig, blev han i Henhold til de gældende Be­ stemmelser idømt en Mulkt. Lund maa dog have været meget velset i „Holbergs Minde” , siden han, efter at en Generalforsamling den 7. November 1835 havde eftergivet ham Mulkten, i en af samtlige Medlemmer undertegnet Skrivelse blev opfordret til at indtræde paany. Denne Opfordring efterkom han. Et Par Aar senere blev en Fuldmægtig Fischer valgt til Justits­ direktør, men Politidirektøren paalagde ham at fra­ sige sig Embedet, „da Fischer var ham bekendt som Spiller” . Saa streng Justits blev der holdt med Justits­ direktøren. Medens Oldermand, Bødkermester Lund beklædte sit Embede i „Holbergs Minde” , opførte dette Selskab gennem flere Sæsoner det gamle franske Sangspil Bødkeren (Le tonnelier), „et lystigt Syngestykke i een Handling af Audinot med Musik af Monsigny. Stykket var, i Oversættelse af Gram, opført første Gang herhjemme den 27. Oktober 1780 paa Det kongelige TeatermedFr.SchwarziTitelrollen(BødkerenMorten). Broder Sup, til hvem Bødkeren har et stort Oxehovede under Arbejde, udførtes i 1794 afLindgreen, der gjorde megen Lykke i denne Rolle. Ved sin sidste Optræden paa den kongelige Scene spillede han Broder Sup. Det var den 6.December 1838. I Tiden fra 1780 til 1845 op­ førtes „Bødkeren” 85 Gange paa Det kongelige Teater og 5 Gange paa Hofteatret. Ved de seneste Opførelser — den sidste fandt Sted den 28. April 1845 — spillede Phister Broder Sup. Handlingen i dette Syngespil, der var saa yndet her­ hjemme og hvis Sange gennem lang Tid var paa man­ 39

gesLæber,kan føres saa langt tilbagesomtildenromer- ske Forfatter Apulejus’ satiriske Roman „Det gyldne Æsel”. Senere finder man den i en af Fortællingerne i Boccacios„Decameron”,hvorÆgtemandenkryber ind i et stort Vinfad; medens han er optaget af at rense det indvendigt, bedrager hans Kone ham med sin Elsker. Det grove og obskøne i Skildringen er helt faldet bort i Syngestykket „Bødkeren”, hvor gamle Morten gaar paa Frierfødder overfor den unge forældreløse Lands­ byskønhed Trine, der opholder sig i hans Hus. Hun er Kæreste med Johan, en ung afskediget Soldat, som staar i Lære hos Morten. Scenen viser et Bødkerværk­ sted. Til den ene Side staar en Tønde foran en Kam­ merdør, paa den anden Side en Bødkerbænk og et Oksehoved, som ligger med den halve Del bag Kulis­ sen. Bødkeren skal gøre en Regning op til en Kunde. Med et Stykke Kridt regner han paa en Stave og siger: „Fire Kar til at gjemme Brøndvand i, næsten ganske nye og velforsynede med gode forsvarlige Baand, Stykket 4 Rdlr.” . . . . , men Skinsygen overfor Johan staar ham stadig i Hovedet, saa han hele Tiden regner forkert. Længere fremme i Syngestykket er Morten krøbet ind i Oksehovedet for at gøre det færdigt til Broder Sup, og medens han sidder gemt derinde, kys­ ses Johan og Trine. Bødkeren, der ikke aner Uraad, opfordrer hende til at synge en Sang for at korte ham Tiden ved Arbejdet, og Trine synger da den Vise, der vandt særlig Publikums-Yndest og hvis første to Lin­ jer gennem lange Tider — lige fra Slutningen af det attende Aarhundrede til op imod vore Dage — var kendt af mange: En gammel skinsyg Bødker, han

Elskte en ung og dejlig Pige, Tænkte at blive hendes Mand, Og ej et kærligt Ord kan sige!

40

Bedre forstaar Johan sin Kunst, Ej var hans Suk og Flid omsonst. Stræb Bødker, stræb Bødker, alt hvad Du kan, Fas Du Din Tønde som en M and ...........

Gennem en Intrige ender Stykket med, at Morten giver Afkald paa Trine, og i Slutningssangen faar man Moralen: Ej gamle Mænd med unge Piger —Sig bør befatte, det gaar galt. — Om Opførelsen af „Bødkeren” i 1830’erne i „Hol­ bergs Minde” fortæller Bogbinder Andersen, at Synge- stykket her blev givet til almindelig Tilfredshed, og han tilføjer: „Faa Aftner efter var det annonceret til Opførelse paa Det kongelige Teater, og de fleste af Medlemmerne gik derhen, mest for at anstille Sam­ menligning. Deres Dom faldt eenstemmig ud til For­ del for Forestillingen i Selskabet. Dermed være det langt fra sagt, at der i det Hele spilledes bedre i „Hol­ bergs Minde” end paa Det kongelige Teater, hvilket naturligvis vilde være en højst ufornuftig Paastand, men at et Stykke, der i Selskabet behandledes som noget særdeles betydeligt og indstuderedes med den største Omhu, og som paa Det kongelige Theater maaske mere behandledes en bagatelle , kunde lyk­ kes bedre i Selskabet end dér, er ikke utænkeligt”. Det gamle Syngestykke blev senere af og til taget frem andetsteds. I 1863 blev „Bødkeren” opført paa Alhambras Teater under Direktør W . Petersen. I Aa­ rene 1858—1867 gik det 21 Gange paa Folketeatret og i 1874—1876 ligeledes en Snes Gange paa Casino. Dets sidste Opførelse paa Casinos Scene fandt Sted den 9. Marts 1876. Siden har dette Syngestykke ikke været fremme. Men det hævdede sig altsaa herhjemme i omtrent hundrede Aar. 41

Made with FlippingBook - Online Brochure Maker