086548186

32 Amalienborg. det saakaldte G u le Palæ , der bebos af Prins Valdemar og Prinsesse Marie. Amalienborg Plads (PI. F. 12), en meget smuk, otte­ kantet, mosaiklagt Plads (,,FrederikspIadsen“), omgivet af fire ensartede Rokokopalæer, opførte i Midten af 18de Aarhun- drede af forskellige Adelsmænd. Palæet t. v. (fra St. Annæ Plads) er opført af Grev Moltke, det t. h. begyndt af Konfe- rensraad Løvenskjold, fuldendt ?f Grevinde Schack; paa den anden Side af Pladsen, det t. v. opført af Grev Levetzau, det t. h. af Baron Brockdorff. De to Palæer, der forbindes ved den smukke Kolonnade (af Træ) med ioniske Søjler efter Tegning af Harsdorff, indrettedes af Kong Christian Vil til Residens. Palæet t. h. for Kolonnaden ud mod Havneløbet, der tjente til Residensslot for Kong Christian IX, kaldes nu efter hans Død i 1906 „Christian IX’s Palæ“ og benyttes nu ligesom det dermed ved Kolonnaden forbundne Moltkes Palæ, det saakaldte Chr. VII's Palæ, som Fest- og Receptionslokale. 1 det sidstnævnte findes R id d e r s a le n og T ro n g em a k k et. I det tredié Palæ, Fr. VI’s Palæ (mellem Havneløbet og Amaliegade) residerer den nuværende Konge Frederik VIII (,,Residenspalæet“), i det fjerde (mellem Amaliegade og Fre- deriksgade) Kronprinsen. Midt paa den smukke Plads en prægtig R y tte r s ta tu e af Kong Frederik V, rejst af det asiatiske Kompagni efter et Udkast af Franskmanden S aly (Direktør for Kunstakademiet i Kjøbenhavn 1754—71). Det er en af Hovedstadens skønneste Statuer, den eneste, der trods det ublide, foranderlige Vejrlig har antaget den for Bronzen saa flatterende grønlige Farve. Følger man Gaden mellem Chr. IX’s og Kongens Palæer, kommer man ud til L a r s e n s P lad s (PI. F. 12), hvorfra man har Udsigt til Kvæsthusbroen. Fra Amalienborg Plads (naar Kongen bebor Palæet, dag­ lig Kl. 12 Vagtparade) ad Frederiksgade over mod M a r­ m o r k ir k e n (PI. F. 11). Hjørnestederne ved Bredgade er to gamle, stilfulde Palæer; i det t. h. findes Hornung & Møllers Pianofortefabrik, i det t. v., Kong G e o rg s Palæ, har Højeste­ ret Lokaler paa 1ste Sal. Frederikskirken eller Marmorkirken, som den almin­ delig kaldes, havde i 125 Aar henstaaet ufuldendt. Dens Grundsten blev lagt af Frederik V paa Aarsdagen for den oldenborgske Stammes 300-Aars Regering (den 30. Oktober 1749). Kirken skulde være saa pragtfuld, at dens Lige ikke skulde kendes uden for Italien. I 1770 maatte Byggearbejdet, der lededes af en fransk Arkitekt Jardin, indstilles af Penge-