S_FørOgNu_1915

PØR OG NU

15. MARTS 1915

Nr. 6

Ekvipagemester Svend Svendsens — i Torve­ gade, hvor Apotheket nu ligger. Af Apothekets senere Indehavere er Frantz Heinrich M u lle r særlig bekendt; det var ham, der ved Siden af sin Apotliekerger- ning stifted e Porcellænsindustrien i Dan­ mark, den senere Kongel. Porcellænsfabrik, 1765. Apotheket paa Christianshavn købte han 1785 og ombyggede og forbedrede det. Dets nuværende Indehavere er Apothe- kerne Victor P e d e r s e n og J. J u u lm a n n . Den førstnævnte er, blandt mange andre Tillidshverv, Formand for Christianshavns Grundejerforening og udfolder, som alle ved, megen Energi for at forbedre Bebyg-

drev til en Begyndelse Skibsværftet, men har nu udlejet det til „Københavns Flydedok“. Ved Siden af de gam le „asiatiske Palæ er“ lod Selskabet, da der var stor Trang til gode B eboelseslejligheder i Gaden, opføre to store moderne Ejendomme i 1913 efter Tegning af Arkitekt Alfr. Thomsen. S el­ skabets nuværende Direktør er Overrets­ sagfører Arnold Skibsted. B illedet paa 3die Side gengiver Fregatten „ H a v f r u e n “ liggende ved Asiatisk Kompag­ nis Plads 1880. Det smukke Skib hørte til H. P u g g a a r d & Co.s Handelsflaade, som sej­ lede paa Ostindien. Firmaet købte af Ma­ rinen en Række Orlogsfregatter, „Torden­

til Trods for at det forlængst er ophørt at være et Hjem for Børn, kaldes endnu den Dag i Dag. Det var endda ikke saa slemt, men det varede ikke længe, saa blev der Trang til en Tvangsarbejdsanstalt for Voksne, atter igen for en Straffeanstalt for Forbrydere, navnlig løsagtige og tyvagtige Kvinder — og alt dette stuvede man sam­ men i „Børnehuset“. Kommunen havde daar- lig Raad, og Meningen var, at Anstaltens Beboere skulde tjene til Føden og Admini­ strationen ved Fabriksarbejde. Der indret­ tedes Væverier til Klæde- og Sejldugsfabri­ kation, men Idéen viste sig at være for­ fejlet. „Børnehuset“ var i

skjold“, „Freja“, „Ro- ta “ — historisk be­ kendt som det Skib, der i sin Tid havde hentet Thorvaldsen og hans Kunstskatte hjem fra Italien — og „Havfruen“. Sidst­ nævnte Skib erhver­ vedes 1865 og sejlede som Koffardiskib fra København indtil det i 1888, da Firmaet ophørte med den ost­ indiske Sejlads, blev solgt til Sverrig. Christianshavns Apothek. I den Forordning om M e d ic is og Apo- tecker etc., som paa Dansk, Tysk og Latin udstedes den 4. Decbr. 1672, og som i det væ sentlige gælder endnu, stod i § 25 følgende kongelige Løfte: Saa lenge de Apotecker, som nu ere i Voris R e s i ­ d e n t z Stad Kiøben- haffn u-straffeligen ere p r o v id e r e d e med gode Vare oc M a t e r ia le r , saa at Indvaanerne nocksom dermed kunde være betient oc forsiunet, oc ingen med B illig­ hed der offver kunde haffve at klage, skal det, indtil paa v i­ dere A llernaadigste Anordning forbliffve ved det Tal, som nu her i Staden er, oc ey flere Apotecker her sammensteds tilste ­ des, de nu værende til Affbreck oc be- tryck. Men Christianshavn . var den Gang endnu en selvstændig By, saa Forordningen ved­ rørte ikke den, og

alle Maader en for­ færdelig Institution med sin brogede For­ sam ling af forholds­ vis pæne Mennesker og de usædelige Kvin­ der, Drukkenbolte og løse Eksistenser, som sam ledes op paa Ga­ den og bragtes her­ ud. Man sov og arbej­ dede i store Fælles­ sale. Uterlighed, Slagsmaal og Drab var dagligdags B egi­ venheder ; Opsynet var utilstrækkeligt, og let var det vel heller ikke at faa brugbare Mennesker til den umulige Op­ gave at holde Orden i denne frygtelige, sammenpakkede Re­ de. I 1674 angives det, at Anstalten hu­ sede 400 Personer, medens der „kun var Plads til 200“. Af Mangel paa Op- synsmænd maatte man udvælge nogle af Lemmerne til at fungere som saadan- ne, ja, endog til at eksekvere Straffe. Hvad Børnene an­ gik, da var det saale- des, at Forældrene kunde sende deres Børn derud, naar de af en eller anden Grund ikke vilde be­ holde dem hjemme. Der haves Eksempler paa, at Forældre har sendt en Datter derud som „vanartet“, fordi hun ikke vilde gifte sig med den, de øn­ skede. Og i T ilgift skal det være hændt, at Forældrene „glem ­ te “ Børnene. K. Bok- k e n h e u s e r fremdra­ ger i sin Bog om Christianshavn en saadan Forglemmelse.

Fot. Hude.

Asiatisk Kompagnis Palæ, Strandgade 25, opført Aar 1738. gelsen i Christian IV’s By og bevare dens smukke Særpræg. „Børnehuset“. At en saa grim Anstalt som „Børnehuset“ just skulde lægges paa Christianshavn, hvis Bebyggelse og Beboelse var saa smukt be­ gyndt, var unægtelig i høj Grad, hvad man kalder en „Skæbnens Ironi“. Københavns Fattigvæsen havde Brug for en Anstalt til Optagelse af vanartede, forældreløse og om­ strejfende Børn, tilskød nogle Midler af sin egen Kasse og fik andre samlede hos Bor­ gerne. Saa erhvervede man i 1662 af Kon­ gen en Gaard, der laa mellem Overgaden o. V. og Dronningensgade, og som angives at have tilhørt F a lk L y k k e (død 1650) og her indrettede man „Børnehuset“, som det,

der havde derfor ikke været noget til Hinder for, at Byen fik sit eget Apotek, men to Aar efter indkorpore- redes den i København; og da Apoteker Bartholus Ferdinand K u b lic h i Kallund- borg i 1705 ønskede at flytte sit Apothek til Christianshavn, maatte der en ekstra kongelig B evilling til. Der var en Del Hin­ dringer at overvinde, og der var ogsaa kon­ kurrerende Ansøgere, men endelig fik han den 1. Marts 1707 Privilegium til at drive Apothek paa Christianshavn, som Køben­ havns fem te Apothek. Det kom til at ligge i daværende „Langebrogade“, nuv. Brogade Nr. 21. I 1712 overtoges Apotheket efter Stifterens Død af Jak. B a r th o lo m æ u s , men da lian i 1718 overtog Apoteket i Ros­ kilde, stod det lukket nogle Aar. Han over­ tog dog atter Christianshavnsprivilegiet 1723, og flyttede Apotheket til den Gaard —

Det hun varen ungPige, der ble.v indsat da var 15 Aar og først slap ud, da hun var 51! Omsider satte dog Struensee en Stopper for det værste Barbari mod de stakkels Børn, idet han forbød Forældre at sende deres Børn derud efter Forgodtbefin­ dende. Lægges nu hertil, at Kosten, stadig paa Grund af Kommunens Fattigdom , var yder­ lig slet — det Kød, der blev kasseret paa Torvene, blev sendt til „Børnehuset“ — saa vil man forstaa, at Institutionen tilsidst blev saarædselsfuld, at flere af Lemmerne forsøgte Mord paa uskyldige Lidelsesfæller blot for at slippe ud — og blive henrettede. I 1708 skete der for saa vidt en Reform, som Anstalten deltes i to Dele, Børnene fik en særlig A fdeling under en „Husfader“, (Fortsættes paa 6te Side.)