BernstorffsEftermæle_2

( » 7 » )

af mangeaarigt Træ*, did iler han kun for at. finde L y — men stundom dolges bag Hyttens Væg en vis og ædel Mand. Den Mand var Hyttens Ej er. Aar og Mdje begyndte nu at blege Regnars Haar: dog var han stærk endnu, dog var hans Oje saa mildt og kjækt, som i hans Manddoms V aa r; thi rolig var hans Sjel, — den Vise kalder et Trin i Evigheden, Oldings Alder. — Han Kæmpen bod velkommen gjæstefro, og vis ham gjennemskued, — Dydens Adel han i lians Aåsyn fandt, men savned Ro. —

„Du sorger , Kæmper

saa hans Tale

lyder — en mandig Kummer rover dig din Fred'} selv har jeg ingen Sorg, men gjerne byder Y 2